The United Methodist Church er en verdensomspændende kirke – det er bestemt ikke til at tage fejl af. På denne konference deltager der mennesker fra 66 forskellige lande fordelt ud over hele verden. Vi har mange ting til fælles, men bestemt også vores forskelligheder.
I forretningsordnen for konferencen står der: […] Through Christian conferencing the Church comes together, seeking unity in the midst of diversity, always desiring to know the mind of Christ […]
Den sætning har printet sig fast i mig, og det er med denne i baghoved, at jeg er trådt ind i de første debatter her på konferencen. Jeg har altid været bevist om, at vi mennesker er forskellige og at vi har forskellige holdninger, synspunkter og interesser alt efter hvor i verden, ja selv efter hvor i Danmark vi kommer fra. Men det ændre ikke ved, at jeg til stadighed kan blive forarget over nogle menneskers snævre syn på den verden vi alle bor og lever i. Vi er endnu ikke gået i gang med debatterne, men dette blev i dag (mandag) sagt i et oplæg om nogle af ændringsforslagne; ”Hvorfor skal vi som afrikaner bruge tid på, at diskuterer homoseksualitet, når det ikke er et problem som findes i Afrika! Lad os i stedet snakke fattigdom…” Jeg skal ikke kunne tale på talerens vegne, og hvorfra hans grundlag for denne udtalelse kommer, men jeg har alligevel meget svært ved, at tror på, at der ikke findes homoseksuelle i Afrika.
Som diametrale modsætning til dette udsagn, forbløffes jeg heldigvis også over andres fuldstændig åbne og fordomsfri syn på mennesker omkring dem. Det er fantastisk at møde mennesker, som uanset hvem du er, hvor du kommer fra eller hvad farve din hud har, hilser på dig med verdens største smil og spørger hvordan du har det – og interesseret og opmærksom lytter til, hvad du har at sige.
Vi har i vores kirke noget der hedder en kirkeordning (kirkens vedtægter), som fortæller hvem vi er og hvad vi tror på. Den har nok siden kirkens oprindelse båret præg af, at det er en kirke, som har sine rødder her i USA (hvis man lige ser bort fra at det hele faktisk startede i England). Reglerne er så sådan, at vi har denne fælles kirkeordning, men at der er visse dele af den, som man kan ændre på regionalt, hvis det ikke passer ind i den regionale virkelighed. Men i år er der nogen der har taget bladet fra munden og foreslået, at hvis vi virkelig vil være en verdensomspændende kirke, så skal vi have en global kirkeordning, som der ikke kan ændres på, medmindre vi alle er enige! Derudover kan alle regioner, så have deres supplerende regelsæt som afspejler deres virkelighed. Forskellen kan umiddelbart lyde som værende meget lille, men signalet er for mig at se meget stort.
Ved at have en global kirkeordning er fokus på det vi har tilfælles, og ikke alt det som vi ikke er fælles om. Ved en global kirkeordning vil det være lige meget om den er oversat til dansk, swahili, engelsk, ungarsk eller et hvilket som helst andet sprog, det vil være nøjagtigt det samme der står i bogen foran dig. Hvad der så står i alle appendiks, tillæg osv., er sagen fuldstændig irrelevant for det er ikke det der er det vigtige. På denne måde vil det også være alt det der samler os, som vi diskuterer og har en fælles holdning til, og så slipper vi også for udtalelser som; ”det her [pension til amerikanske præster] har jo egentlig ikke noget med jer [internationale delegater] at gøre, men I er jo nødt til at vide noget, for at kunne stemme det [forslaget til ændring] igennem”.
tirsdag den 24. april 2012
mandag den 23. april 2012
De mærkelige regler
Er der noget der er meget af til Generalkonferencen, så er det mærkelige regler! Det hele kommer til at foregå efter de amerikanske parlementariske regler - krydret med lidt metodisme.
Det kan godt være, at vi synes vi nogle gange gør tingende meget buekratisk og gammeldags, men det er intet imod hvordan det her kommer til at spænde af. Men det i sig selv skal nok også blive sjovt :-)
I får lige 2 af de rigtig sjove regler idag - måske kommer der flere jeg er nødt til at dele med jer efterhånden som dagene går.
- Hvis der efter 3 valgrunder ikke er simpelt flertal ved personvalg, starter hele processen forfra. (i denne sammenhæng betyder forfra - helt forfra også med nomineringerne - pyyyyyyha)
- Hvis man begynder at argumenterer inden man stiller et ændringsforslag, kan man ikke få lov til at stille ændringsforslaget (Det er den omvendte verden - jeg vil til en hver tid, komme med argumenterne eller i hvert fald forklare mig, inden jeg stiller forslaget. Men er man først gået igang, så er der ingen vej tilbage, og slaget er tabt).
Det kan godt være, at vi synes vi nogle gange gør tingende meget buekratisk og gammeldags, men det er intet imod hvordan det her kommer til at spænde af. Men det i sig selv skal nok også blive sjovt :-)
I får lige 2 af de rigtig sjove regler idag - måske kommer der flere jeg er nødt til at dele med jer efterhånden som dagene går.
- Hvis der efter 3 valgrunder ikke er simpelt flertal ved personvalg, starter hele processen forfra. (i denne sammenhæng betyder forfra - helt forfra også med nomineringerne - pyyyyyyha)
- Hvis man begynder at argumenterer inden man stiller et ændringsforslag, kan man ikke få lov til at stille ændringsforslaget (Det er den omvendte verden - jeg vil til en hver tid, komme med argumenterne eller i hvert fald forklare mig, inden jeg stiller forslaget. Men er man først gået igang, så er der ingen vej tilbage, og slaget er tabt).
søndag den 22. april 2012
Welcome delegates
I går aftes landende vi efter lidt bøvl i Tampa International airport, og blev mødt af beskeden "Welcome delegates of GC2012" på informationstavlerne. Pludselig følte man sig helt speciel :-)
Her til morgen har vi været til gudstjeneste i én af de lokale metodistkirker; Hyde Park Methodist Church. Og som altid følte jeg mig hjemme med det samme, selv om jeg aldrig har været der før.
Dagens prædiken handlede om at vi alle har ar og mærker af livet, men at det også er dem der gør dem til dem vi er. Frit oversat blev følgende sagt; "Hvorfor udførte Gud ikke plastikkirugi på Jesus, nu han var igang. Så Jesu sår fra at have hængt på korset var blevet fjernet, og ikke længre synlige for enhverv."
Der blev sagt mange guldkorn ved dagens gudstjeneste, og jeg skal ikke nævne dem alle, men bare et par stykker skal i da ikke snydes for:
"Jesus kom ikke til jorden for at forhindre, at vi skal mærke smerte. Nej han kom for at vise os, hvordan vi skal håndterer smerte."
"Hvis jeg møder nogle, som siger, at de ingen ar eller mærker af livet har, spørger jeg dem, om der ikke har været noget der var værd at kæmpe for!"
"Jesus meets us in the real places of our lives - the questions, scars, relationships, hopes and joys"
Her til morgen har vi været til gudstjeneste i én af de lokale metodistkirker; Hyde Park Methodist Church. Og som altid følte jeg mig hjemme med det samme, selv om jeg aldrig har været der før.
Dagens prædiken handlede om at vi alle har ar og mærker af livet, men at det også er dem der gør dem til dem vi er. Frit oversat blev følgende sagt; "Hvorfor udførte Gud ikke plastikkirugi på Jesus, nu han var igang. Så Jesu sår fra at have hængt på korset var blevet fjernet, og ikke længre synlige for enhverv."
Der blev sagt mange guldkorn ved dagens gudstjeneste, og jeg skal ikke nævne dem alle, men bare et par stykker skal i da ikke snydes for:
"Jesus kom ikke til jorden for at forhindre, at vi skal mærke smerte. Nej han kom for at vise os, hvordan vi skal håndterer smerte."
"Hvis jeg møder nogle, som siger, at de ingen ar eller mærker af livet har, spørger jeg dem, om der ikke har været noget der var værd at kæmpe for!"
"Jesus meets us in the real places of our lives - the questions, scars, relationships, hopes and joys"
fredag den 20. april 2012
Snart klar til afgang
Pakningen er gået ind i den sidste fase. Kufferten er snart pakket og materialerne er klar til at blive lagt i tasken :-)
Billet, visa, adgangskort, penge, div. foldere og selvfølgelig konferencematerialet :-)
Det hele skal huskes og det hele skal med :-) Jeg er spændt på de kommende 14 dage - hvad skal ske? er jeg klar?, men en ting er sikkert - det bliver en oplevelse for livet!
De næste 14 dage vil jeg forsøge, at indfører omverdenen - altså jer - i hvad der sker i Tampa Conference Center, Florida og ikke mindst hvad det der sker får af betydning for Metodistkirken i de kommende år. Jeg glæder mig til at opleve og til at dele dette med jer.
See you over there :-)
Så er vi igang igen!
Det er længe siden sidst og jeg har flere gange overvejet om bloggen skulle lukkes ned.
Men jeg kan mærke, at jeg stadig har et behov for at fortælle lidt engang imellem - og nu står den på 14 dages konference i USA, hvor det også vil være brugbart at fortælle lidt om det der sker.
Så derfor bliver bloggen nu geninviet :-)
Men jeg kan mærke, at jeg stadig har et behov for at fortælle lidt engang imellem - og nu står den på 14 dages konference i USA, hvor det også vil være brugbart at fortælle lidt om det der sker.
Så derfor bliver bloggen nu geninviet :-)
mandag den 10. august 2009
Livet i specialesumpen
Så nærmer den 1. september sig med alt for hastige skridt - det er dagen, hvor mit speciale skal afleveres. Og dermed er en epoke i mit liv - livet som studerende helt slut. Langt det meste af de sidste 6 år har været helt fantastiske og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg valgte rigtigt den dag i februar 2003, da krydset blev sat på optagelsesskemaet. Jeg har fundet min hylde!
Jeg kunne dog godt have været foruden den sidste periode med specialet. Det har aldrig rigtig været noget super projekt, og den sidste tids skriverier har heller ikke været sjove. Det er gået rigtig, rigtig langsomt med at få noget brugbart ned på papir og det har efterhånden kostet en del søvnløse nætter. Men nu skal det bare overståes, så jeg kan komme videre.
Heldigvis ved jeg hvad fremtiden bringer, idet jeg allerede har arbejde i Hillerød Kommune, hvor jeg sidder med alt indenfor forvaltning af landbrug i kommunen. Det er super fedt, og jeg nyder at gå på arbejde:-) Det har på det sidste været et fristed, hvor jeg har kunnet koncentrere mig om det jeg virkelig kan finde ud af, og så glemme alt om parasitter og speciale. Så arbejdsmæssigt ser fremtiden lys og lovende ud - jeg ender ikke lige som så mange nyuddannede akademikere, som ikke kan få arbejde i disse tider.
Færdig med universitetet betyder også at jeg skal finde et nyt sted at bo. Jeg mangler bare lige at skrive de sidste papirer under og så er den også hjemme. 2 værelses lejlighed midt på østerbro, meget bedre bliver det ikke;-)
De sidste måneder har dermed været meget blandende. Man kan vel ligefrem sige at jeg har været igennem alle følelser i følelsesregistreret - forelsket, kunst hjerte (kæresten er gået sin vej), glæde, ked, frustration, vrede, irritation, jubel osv. Håber nu bare at den sidste del af 2009 bliver lidt mere til at overskue og ser frem til hvad fremtiden bringer - ALTSÅ så snart specialet lige er afleveret.
Jeg kunne dog godt have været foruden den sidste periode med specialet. Det har aldrig rigtig været noget super projekt, og den sidste tids skriverier har heller ikke været sjove. Det er gået rigtig, rigtig langsomt med at få noget brugbart ned på papir og det har efterhånden kostet en del søvnløse nætter. Men nu skal det bare overståes, så jeg kan komme videre.
Heldigvis ved jeg hvad fremtiden bringer, idet jeg allerede har arbejde i Hillerød Kommune, hvor jeg sidder med alt indenfor forvaltning af landbrug i kommunen. Det er super fedt, og jeg nyder at gå på arbejde:-) Det har på det sidste været et fristed, hvor jeg har kunnet koncentrere mig om det jeg virkelig kan finde ud af, og så glemme alt om parasitter og speciale. Så arbejdsmæssigt ser fremtiden lys og lovende ud - jeg ender ikke lige som så mange nyuddannede akademikere, som ikke kan få arbejde i disse tider.
Færdig med universitetet betyder også at jeg skal finde et nyt sted at bo. Jeg mangler bare lige at skrive de sidste papirer under og så er den også hjemme. 2 værelses lejlighed midt på østerbro, meget bedre bliver det ikke;-)
De sidste måneder har dermed været meget blandende. Man kan vel ligefrem sige at jeg har været igennem alle følelser i følelsesregistreret - forelsket, kunst hjerte (kæresten er gået sin vej), glæde, ked, frustration, vrede, irritation, jubel osv. Håber nu bare at den sidste del af 2009 bliver lidt mere til at overskue og ser frem til hvad fremtiden bringer - ALTSÅ så snart specialet lige er afleveret.
fredag den 3. april 2009
Der sker så meget...
Tiden flyver i øjeblikket som aldrig før. Jeg kan ikke helt forholde mig til at vi allerede har brugt den første 4. del af 2009, og jeg synes ikke jeg har nået alt det jeg skulle... Og så alligevel er der sket rigtig meget - så her er en lille opdatering:-)
Jeg har fået fast arbejde - altså samtidig med at jeg skal skrive mit speciale færdig. Jeg er blevet ansat som miljømedarbejder i Hillerød Kommune, og skal sidde og forvalte alt inden for landbrugsområdet. Helt alene! Der er nemlig kun mig, til at arbejde med landbrug. Så jeg er gået fra at være studerende til at være ansvarlig for et miljøområde. Det er et kæmpe skulderklap og jeg er super stolt!
Jeg har været ansat siden 1. februar og har brugt de første måneder på at læse op på lovgivningen, og finde ud af hvad det egentlig er at jeg skal lave. Der er rigtig mange detaljer at holde styr på, og nu er det jeg skal bruge det jeg har lært de sidste 5 år på universitet. Det er nu teori bliver til praksis - og det er fantastisk igen at få jord under neglene, istedet for at sidde med næsen plantet i bøgerne.
Næsen er dog stadig nød til at være plantet lidt i bøgerne, for som sagt arbejder jeg samtidig med at jeg skrive specialet færdigt. Det skal afleveres den 1. september, og der er vist stadig lang vej igen. Så det bliver et rigtig hyggeligt forår og sommer - indendørs foran computeren. Sikke en fest;-)
I slutningen af februar var jeg til Metodistkirkens Centralkonference i Strandby. Og dermed var jeg med til at vælge den nye biskop for Metodistkirken i Norden og Baltikum. Det blev "min" præst for Jerusamlemskirken i København, Christian Alsted! Stort tillykke:-) Christian har (næsten) altid været i Jerusalemskirken - hans første præstegerning i jerusalem var at døbe min lillesøster, og hun bliver 20 til sommer. Så jeg kan stort set ikke huske at han ikke har været der. Udover biskopvalget var det en blandet fornøjelse at være afsted. Det var super hyggeligt og jeg havde det skægt med de andre delegater, men selve forhandlingerne er ikke fuldt med tiden. Det kan man så håbe at den nye biskop kan lave om.
Derudover har jeg fra slutningen af februar indtil slut marts brugt en masse tid på Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor jeg jo sidder i styrelsen. Der opstod i kølvandet på den tidligere generalsekretærs afgang en del negativ presse omkring DUF. Desværre bygger historierne i pressen på falske anklager mod DUF, og det har taget meget tid at tilbagevise og brandslukke overfor medlemsorganisationerne. Og så er det endda ikke mig det personligt er gået ud over. Jeg har derfor stor respekt overfor vores formand og næstformand, som har måtte lægge øre til lidt af hvert, og som stadig holder hoved højt. Hatten af for begge:-)
Så er tiden ellers også gået med spejder en gang om ugen og så lige alle de andre møder jeg plejer. Jeg forsøger dog at skære lidt ned, og jeg er da også blevet lidt bedre til at sige nej. Så det er fremskridt :-) Nu skal jeg bare fortsætte den gode stime...
Nå ja, og hvis rygtet ikke er sluppet helt ud i alle kroge;-) så må jeg jo hellere fortælle at jeg også har fået kæreste:-)
Det er rigtig dejligt, og pludselig er det at få tid til at se ham det vigtigste. Jeg har dog formået at finde en som har en mindst ligeså travl kalender som mig selv. Og som min lillesøster sagde forleden; så skulle man ikke tro det var muligt:-) Han har sit og jeg har mit, og det har været præmisen fra start. Og det er en stor lettelse ikke at skulle retfærdiggøre, hvorfor man nu lige skal bruge en weekend mere på møder!
Jeg kan mærke, at han har givet mig en utrolig ro, og jeg kan ikke lade være med at smile:-)
Nå det må være nok for nu! Jeg håber I alle nyder forårssolen:-)
Jeg har fået fast arbejde - altså samtidig med at jeg skal skrive mit speciale færdig. Jeg er blevet ansat som miljømedarbejder i Hillerød Kommune, og skal sidde og forvalte alt inden for landbrugsområdet. Helt alene! Der er nemlig kun mig, til at arbejde med landbrug. Så jeg er gået fra at være studerende til at være ansvarlig for et miljøområde. Det er et kæmpe skulderklap og jeg er super stolt!
Jeg har været ansat siden 1. februar og har brugt de første måneder på at læse op på lovgivningen, og finde ud af hvad det egentlig er at jeg skal lave. Der er rigtig mange detaljer at holde styr på, og nu er det jeg skal bruge det jeg har lært de sidste 5 år på universitet. Det er nu teori bliver til praksis - og det er fantastisk igen at få jord under neglene, istedet for at sidde med næsen plantet i bøgerne.
Næsen er dog stadig nød til at være plantet lidt i bøgerne, for som sagt arbejder jeg samtidig med at jeg skrive specialet færdigt. Det skal afleveres den 1. september, og der er vist stadig lang vej igen. Så det bliver et rigtig hyggeligt forår og sommer - indendørs foran computeren. Sikke en fest;-)
I slutningen af februar var jeg til Metodistkirkens Centralkonference i Strandby. Og dermed var jeg med til at vælge den nye biskop for Metodistkirken i Norden og Baltikum. Det blev "min" præst for Jerusamlemskirken i København, Christian Alsted! Stort tillykke:-) Christian har (næsten) altid været i Jerusalemskirken - hans første præstegerning i jerusalem var at døbe min lillesøster, og hun bliver 20 til sommer. Så jeg kan stort set ikke huske at han ikke har været der. Udover biskopvalget var det en blandet fornøjelse at være afsted. Det var super hyggeligt og jeg havde det skægt med de andre delegater, men selve forhandlingerne er ikke fuldt med tiden. Det kan man så håbe at den nye biskop kan lave om.
Derudover har jeg fra slutningen af februar indtil slut marts brugt en masse tid på Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor jeg jo sidder i styrelsen. Der opstod i kølvandet på den tidligere generalsekretærs afgang en del negativ presse omkring DUF. Desværre bygger historierne i pressen på falske anklager mod DUF, og det har taget meget tid at tilbagevise og brandslukke overfor medlemsorganisationerne. Og så er det endda ikke mig det personligt er gået ud over. Jeg har derfor stor respekt overfor vores formand og næstformand, som har måtte lægge øre til lidt af hvert, og som stadig holder hoved højt. Hatten af for begge:-)
Så er tiden ellers også gået med spejder en gang om ugen og så lige alle de andre møder jeg plejer. Jeg forsøger dog at skære lidt ned, og jeg er da også blevet lidt bedre til at sige nej. Så det er fremskridt :-) Nu skal jeg bare fortsætte den gode stime...
Nå ja, og hvis rygtet ikke er sluppet helt ud i alle kroge;-) så må jeg jo hellere fortælle at jeg også har fået kæreste:-)
Det er rigtig dejligt, og pludselig er det at få tid til at se ham det vigtigste. Jeg har dog formået at finde en som har en mindst ligeså travl kalender som mig selv. Og som min lillesøster sagde forleden; så skulle man ikke tro det var muligt:-) Han har sit og jeg har mit, og det har været præmisen fra start. Og det er en stor lettelse ikke at skulle retfærdiggøre, hvorfor man nu lige skal bruge en weekend mere på møder!
Jeg kan mærke, at han har givet mig en utrolig ro, og jeg kan ikke lade være med at smile:-)
Nå det må være nok for nu! Jeg håber I alle nyder forårssolen:-)
Abonner på:
Opslag (Atom)