”We are a global church”

The United Methodist Church er en verdensomspændende kirke – det er bestemt ikke til at tage fejl af. På denne konference deltager der mennesker fra 66 forskellige lande fordelt ud over hele verden. Vi har mange ting til fælles, men bestemt også vores forskelligheder.


I forretningsordnen for konferencen står der: […] Through Christian conferencing the Church comes together, seeking unity in the midst of diversity, always desiring to know the mind of Christ […]

Den sætning har printet sig fast i mig, og det er med denne i baghoved, at jeg er trådt ind i de første debatter her på konferencen. Jeg har altid været bevist om, at vi mennesker er forskellige og at vi har forskellige holdninger, synspunkter og interesser alt efter hvor i verden, ja selv efter hvor i Danmark vi kommer fra. Men det ændre ikke ved, at jeg til stadighed kan blive forarget over nogle menneskers snævre syn på den verden vi alle bor og lever i. Vi er endnu ikke gået i gang med debatterne, men dette blev i dag (mandag) sagt i et oplæg om nogle af ændringsforslagne; ”Hvorfor skal vi som afrikaner bruge tid på, at diskuterer homoseksualitet, når det ikke er et problem som findes i Afrika! Lad os i stedet snakke fattigdom…” Jeg skal ikke kunne tale på talerens vegne, og hvorfra hans grundlag for denne udtalelse kommer, men jeg har alligevel meget svært ved, at tror på, at der ikke findes homoseksuelle i Afrika.

Som diametrale modsætning til dette udsagn, forbløffes jeg heldigvis også over andres fuldstændig åbne og fordomsfri syn på mennesker omkring dem. Det er fantastisk at møde mennesker, som uanset hvem du er, hvor du kommer fra eller hvad farve din hud har, hilser på dig med verdens største smil og spørger hvordan du har det – og interesseret og opmærksom lytter til, hvad du har at sige.

Vi har i vores kirke noget der hedder en kirkeordning (kirkens vedtægter), som fortæller hvem vi er og hvad vi tror på. Den har nok siden kirkens oprindelse båret præg af, at det er en kirke, som har sine rødder her i USA (hvis man lige ser bort fra at det hele faktisk startede i England). Reglerne er så sådan, at vi har denne fælles kirkeordning, men at der er visse dele af den, som man kan ændre på regionalt, hvis det ikke passer ind i den regionale virkelighed. Men i år er der nogen der har taget bladet fra munden og foreslået, at hvis vi virkelig vil være en verdensomspændende kirke, så skal vi have en global kirkeordning, som der ikke kan ændres på, medmindre vi alle er enige! Derudover kan alle regioner, så have deres supplerende regelsæt som afspejler deres virkelighed. Forskellen kan umiddelbart lyde som værende meget lille, men signalet er for mig at se meget stort.

Ved at have en global kirkeordning er fokus på det vi har tilfælles, og ikke alt det som vi ikke er fælles om. Ved en global kirkeordning vil det være lige meget om den er oversat til dansk, swahili, engelsk, ungarsk eller et hvilket som helst andet sprog, det vil være nøjagtigt det samme der står i bogen foran dig. Hvad der så står i alle appendiks, tillæg osv., er sagen fuldstændig irrelevant for det er ikke det der er det vigtige. På denne måde vil det også være alt det der samler os, som vi diskuterer og har en fælles holdning til, og så slipper vi også for udtalelser som; ”det her [pension til amerikanske præster] har jo egentlig ikke noget med jer [internationale delegater] at gøre, men I er jo nødt til at vide noget, for at kunne stemme det [forslaget til ændring] igennem”.