mandag den 10. august 2009

Livet i specialesumpen

Så nærmer den 1. september sig med alt for hastige skridt - det er dagen, hvor mit speciale skal afleveres. Og dermed er en epoke i mit liv - livet som studerende helt slut. Langt det meste af de sidste 6 år har været helt fantastiske og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg valgte rigtigt den dag i februar 2003, da krydset blev sat på optagelsesskemaet. Jeg har fundet min hylde!

Jeg kunne dog godt have været foruden den sidste periode med specialet. Det har aldrig rigtig været noget super projekt, og den sidste tids skriverier har heller ikke været sjove. Det er gået rigtig, rigtig langsomt med at få noget brugbart ned på papir og det har efterhånden kostet en del søvnløse nætter. Men nu skal det bare overståes, så jeg kan komme videre.

Heldigvis ved jeg hvad fremtiden bringer, idet jeg allerede har arbejde i Hillerød Kommune, hvor jeg sidder med alt indenfor forvaltning af landbrug i kommunen. Det er super fedt, og jeg nyder at gå på arbejde:-) Det har på det sidste været et fristed, hvor jeg har kunnet koncentrere mig om det jeg virkelig kan finde ud af, og så glemme alt om parasitter og speciale. Så arbejdsmæssigt ser fremtiden lys og lovende ud - jeg ender ikke lige som så mange nyuddannede akademikere, som ikke kan få arbejde i disse tider.

Færdig med universitetet betyder også at jeg skal finde et nyt sted at bo. Jeg mangler bare lige at skrive de sidste papirer under og så er den også hjemme. 2 værelses lejlighed midt på østerbro, meget bedre bliver det ikke;-)

De sidste måneder har dermed været meget blandende. Man kan vel ligefrem sige at jeg har været igennem alle følelser i følelsesregistreret - forelsket, kunst hjerte (kæresten er gået sin vej), glæde, ked, frustration, vrede, irritation, jubel osv. Håber nu bare at den sidste del af 2009 bliver lidt mere til at overskue og ser frem til hvad fremtiden bringer - ALTSÅ så snart specialet lige er afleveret.

fredag den 3. april 2009

Der sker så meget...

Tiden flyver i øjeblikket som aldrig før. Jeg kan ikke helt forholde mig til at vi allerede har brugt den første 4. del af 2009, og jeg synes ikke jeg har nået alt det jeg skulle... Og så alligevel er der sket rigtig meget - så her er en lille opdatering:-)

Jeg har fået fast arbejde - altså samtidig med at jeg skal skrive mit speciale færdig. Jeg er blevet ansat som miljømedarbejder i Hillerød Kommune, og skal sidde og forvalte alt inden for landbrugsområdet. Helt alene! Der er nemlig kun mig, til at arbejde med landbrug. Så jeg er gået fra at være studerende til at være ansvarlig for et miljøområde. Det er et kæmpe skulderklap og jeg er super stolt!
Jeg har været ansat siden 1. februar og har brugt de første måneder på at læse op på lovgivningen, og finde ud af hvad det egentlig er at jeg skal lave. Der er rigtig mange detaljer at holde styr på, og nu er det jeg skal bruge det jeg har lært de sidste 5 år på universitet. Det er nu teori bliver til praksis - og det er fantastisk igen at få jord under neglene, istedet for at sidde med næsen plantet i bøgerne.
Næsen er dog stadig nød til at være plantet lidt i bøgerne, for som sagt arbejder jeg samtidig med at jeg skrive specialet færdigt. Det skal afleveres den 1. september, og der er vist stadig lang vej igen. Så det bliver et rigtig hyggeligt forår og sommer - indendørs foran computeren. Sikke en fest;-)

I slutningen af februar var jeg til Metodistkirkens Centralkonference i Strandby. Og dermed var jeg med til at vælge den nye biskop for Metodistkirken i Norden og Baltikum. Det blev "min" præst for Jerusamlemskirken i København, Christian Alsted! Stort tillykke:-) Christian har (næsten) altid været i Jerusalemskirken - hans første præstegerning i jerusalem var at døbe min lillesøster, og hun bliver 20 til sommer. Så jeg kan stort set ikke huske at han ikke har været der. Udover biskopvalget var det en blandet fornøjelse at være afsted. Det var super hyggeligt og jeg havde det skægt med de andre delegater, men selve forhandlingerne er ikke fuldt med tiden. Det kan man så håbe at den nye biskop kan lave om.

Derudover har jeg fra slutningen af februar indtil slut marts brugt en masse tid på Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor jeg jo sidder i styrelsen. Der opstod i kølvandet på den tidligere generalsekretærs afgang en del negativ presse omkring DUF. Desværre bygger historierne i pressen på falske anklager mod DUF, og det har taget meget tid at tilbagevise og brandslukke overfor medlemsorganisationerne. Og så er det endda ikke mig det personligt er gået ud over. Jeg har derfor stor respekt overfor vores formand og næstformand, som har måtte lægge øre til lidt af hvert, og som stadig holder hoved højt. Hatten af for begge:-)

Så er tiden ellers også gået med spejder en gang om ugen og så lige alle de andre møder jeg plejer. Jeg forsøger dog at skære lidt ned, og jeg er da også blevet lidt bedre til at sige nej. Så det er fremskridt :-) Nu skal jeg bare fortsætte den gode stime...

Nå ja, og hvis rygtet ikke er sluppet helt ud i alle kroge;-) så må jeg jo hellere fortælle at jeg også har fået kæreste:-)
Det er rigtig dejligt, og pludselig er det at få tid til at se ham det vigtigste. Jeg har dog formået at finde en som har en mindst ligeså travl kalender som mig selv. Og som min lillesøster sagde forleden; så skulle man ikke tro det var muligt:-) Han har sit og jeg har mit, og det har været præmisen fra start. Og det er en stor lettelse ikke at skulle retfærdiggøre, hvorfor man nu lige skal bruge en weekend mere på møder!
Jeg kan mærke, at han har givet mig en utrolig ro, og jeg kan ikke lade være med at smile:-)

Nå det må være nok for nu! Jeg håber I alle nyder forårssolen:-)

fredag den 13. februar 2009

Der er fundet 2 nye grundstoffer, som hurtigst muligt vil blive tilføjet det periodiske system:

Grundstof: Kvinde
Symbol: Q
Atomvægt: Hemmelig
Fysiske egenskaber: Oftest rund i formen, Kogepunktet varierer, Kan koge op helt uden advarsel. Umiddelbart efter fryser emnet oftest til. Smelter siden hen, hvis det behandles på absolut rigtige måde.Kan smage meget bittert, hvis emnet ikke behandles korrekt.
Kemiske egenskaber: Vældigt reaktivt og ustabilt. Har en meget stærk tiltrækningskraft til Au (=guld), Ag (=sølv) og visse mineraler. Emnet har en stor absorberende evne af eksotisk mad. Blir ofte grønt, hvis det placeres sammen med et bedre eksemplar af samme emne.
Anvendelsesområde: Meget dekorativt. At eje et smukt eksemplar af emnet giver en høj status og en følelse af succes.
Advarsel: Meget eksplosivt i uerfarne hænder.

Grundstof: Mand
Symbol: Xy
Atomvægt: 90 kg +/- 30 kg.
Fysiske egenskaber: Stabilt ved rumtemperatur, men kan let tabe formen. Svært at finde et godt eksemplar af emnet, da det let ruster eller helt enkelt forfalder efter en vis tid uden omsorg.
Kemiske egenskaber: Har en evne til at binde sig til Q, så snart det får en chance. Placeres Xy sammen med et antal Q, kan man se hvordan emnet tiltrækkes af først det ene Q og siden det andet. Xy kan trives sammen med andre eksemplarer af samme emne. (Til forskel fra Q). Emnet kan neutraliseres med alkohol.
Anvendelsesområde: Endnu ukendt. Forsøg har dog vist at visse eksemplarer kan udskille store mængder metangas. Noget som måske kan anvendes engang i fremtiden.
Advarsel: Ved fravær af Q i for lang tid vil emnet hurtigt gå i forrådnelse og lugte utroligt dårligt.