Glædelig Jul

Så nåede vi frem til den sidste hverdag inden jul - fredag d. 21. december. Nu står de næste par dage på de sidste juleindkøb og hygge med familien, inden vi på mandag skal fejre Jesus fødsel og være sammen med dem der står os nær.
Jeg glæder mig som sædvanligt til jul - men jeg må indrømme at den ægte julestemning ikke helt har indfundet sig i år. Jeg har ikke fået pyntet op i lejligheden - da jeg d. 15. havde tid, synes jeg det var lidt for sendt, for så skulle det jo snart ned igen. Men i bagklogskabens fantastiske lys, skulle jeg måske have gjort det - det kan være det havde skabt lidt stemning.
Ikke desto mindre så er alle julegaverne nu købt og pakket ind og står klar til juleaften:-) Og jeg glæder mig til at være sammen med hele familien på årets hyggeligste dage.

Glædelig jul til jer alle! Og tak for året der snart er gået. Jeg glæder mig til at tilbringe mange hyggelige stunder sammen med jer i det kommende år.

Knus Emilie

Jeg blev valgt!

Efter en weekend i møders tegn blev jeg søndag lige omkring kl 12 valgt til styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd. Ud af 129 mulige stemmer fik jeg 118, så der var heldigvis bred opbakning omkring mit kandidatur.

Weekendens møder startede lørdag inden frokost, hvor den kirkelige gruppering i DUF (alle kirkelige organisationer under DUF paraplyen) stak hovederne sammen for lige at få styr på de sidste detaljer inden det egentlige delegeretmøde blev skudt i gang. Resten af lørdagen stod derefter på diskussion af formandens beretning og arbejdsprogram. I år var delegeretmødet ikke lige så livligt som det plejer at være. Der var ikke nogle af de store politiske diskussioner, og det resulterede i et meget tamt og kort møde - faktisk lidt skuffende. Der plejer altid at være en diskussion man i det mindste kan smile af :-)
Da lørdagens møde var slut stod den på julebuffet og underholding med "Vi starter i det små". En ret grinaktig trio, som gjorde det rigtig godt med at underholde os 200 delegater. Da vi var færdige med at spise og blive underholdt, åbnede stjernebaren. Det er her det vildeste lobby-arbejde finder sted, og det er faktisk her søndagens valg bliver afgjort.
Så selv om jeg i følge rygterne var sikret en plads i styrelsen, var jeg rimelig spændt på valgets udfald. Et udfald der først kom efter gennemgangen af regnskab og budget søndag formiddag.

Men som sagt - jeg blev valgt og er nu klar til at tage en tørn i styrelsen for 70 børne- og ungdomsorganisationer eller med andre ord mere end 600.000 børn og unge. Og jeg glæder mig til at komme igang med arbejdet, så jeg er sikker på der kommer meget mere på disse sider:-)

Det københavnske mysterium!

Det er, bortset fra i modvind, dejligt at cykle i København. Man kommer hurtigt frem og får motion som ekstra bonus.
Men der er noget der undre mig. Tænk at nogle københavnske cyklister kan være så dårlige trafikanter - at man skulle tro at de havde lært at køre på cykel på en øde ø. Det er især når man nærmer sig et lyskryds at tumulten opstår. Hvad mon den der fuldt optrukkene linje betyder? I København betyder den åbenbart ikke stop, som den gør alle andre steder. For i København må man gerne køre ud midt i krydset og holde for rødt så billister dårligt kan komme forbi.
Og så er der dem som ikke kan holde ud og sidde bagerst og derfor køre frem foran alle andre. Og når der så bliver grønt så kan de ikke få deres cykel i gang, og derfor ender de med at holde i vejen for alle andre.
Og sidst men ikke mindst er der dem der skal dreje til højre men som absolut skal holde yderst, og så skal de lige nå at køre ind foran alle andre, for det gælder jo om at komme først frem.

Det er mig et mysterium at københavnske cyklister kører så dårligt!

Så er eksamen overstået

I onsdags stod den så på eksamen igen, igen - og det gik ok. På trods af sygdom i de sidste dage op til, hvor jeg havde planlagt at skulle forberede mig i dybten med de i forvejen kendte spørgsmål, og oven i det trak jeg selvfølgelig et af de få spørgsmål jeg bare ikke havde helt styr på - så fik jeg 4! Det svarer til et 7-tal på den gamle skala, så det er alt taget i betraktning helt i orden.
Nu står den så på en uge uden undervisning, inden jeg om 10 dage starter på et nyt fag - konflikt håndtering.
I mellemtiden står den så på en masse møder og anden spas. Jeg lægger ud med styrelsesmøde i morgen i Strandby. Søndag står den så på Malplaceret Utopi (det nyopstartede MU i København). Mandag-tirsdag skal jeg arbejde, og tirsdag aften er der halvårsmøde i Jerusalemskirken. Onsdag skal jeg forberede mig til næste blok ud og købe bøger m.m. og om aftenen er der sceneopsætning og generalprøve til spejderfesten, som finder sted torsdag. Torsdag-fredag skal jeg så lige arbejde lidt igen. Lørdag skal jeg servere til Jan og Susannes sølvbryllup. Og så er det søndag igen hvor jeg lige skal ind og se til ulve-ungerne der har overnattet i kirken og så efterfølgende til Malplaceret Utopi igen.
Så er de 10 dage vist også gået - og et ny fag venter forude!

Så er der valgkamp!

Hvis der skulle være nogen som ikke har hørt det så skal vi til valg tirsdag den 13. november 2007. Så vi skal i de næste 20 dage høre på en masse politikkere, der diskuterer frem og tilbage om stort og småt. Det er spændende om denne valgkamp bliver lige så fuld af mundhuggeri som det plejer, men det kan kun de næste uger vise.
De har i tv i dag sagt at mere en 20 % af de danske vælgere ikke ved hvem de skal stemme på ved et valg! Det er faktisk en stor del af os, som kan få afgørende betydning for hvem der vinder valget - så også her bliver det spændende.
Jeg ved hvad jeg stemmer; SF. Primært pga deres miljøpolitik - jeg studere jo ikke miljøgeografi for ingenting. Men spørgsmålet er; hvad stemmer I?

Et skapt hjørne er rundet...

... sidste fredag! Ja, for i fredags blev jeg et kvart århundrede :-) Hvilket betyder kanel - rigtig meget kanel!

Jeg skulle vanen tro fejre min fødselsdag på PFT (PatruljeFørerTræning for Metodistkirkens Spejdere) og må ærligt indrømme at jeg havde forventet at få lidt kanel, måske ikke lige 2 hele breve, men sådan kan det jo gå.

Heldigvis blev det ikke kun kanel jeg fik! Vores fantastiske madmødre havde lavet en dejlig fødselsdagskage til mig med 25 lys i

- og skal man tro på den gamle skrøne om at antallet af lys tilbage efter der er blevet pustet er lig antal kærster, så har jeg åbenbart 6 af slagsen. Hvor de lige gemmer sig er så 1.000.000 kroners spørgsmålet ;-)
Jeg havde en fantastisk fødselsdag hvor jeg om morgen blev fejret af mine forældre og min lillesøster og senere blev jeg fejret af en stor del af mine venner fra nær og fjern. I morgen og i overmorgen står den så på boller og lagkagen med henholdsvis familien og venner – så jeg bliver da fejret med maner i år :-)

Årets høst er i hus...

... og dermed stod den på høstgudstjeneste i Jerusalemskirken her til formiddag. Og traditionen tro havde spejderne fundet de gamle faner frem af støvet og stod faneparade under hele gudstjenesten.

Folk fra nær og fren havde medbragt frugter og grønsager fra haverne, som alle børnene bar ind under den første salme.


Vores kære præst indrømmede dog at han havde været i det lokal supermarked for at købe nogle af alle grønsagerne, som han dog ikke kunne alle navne på. - Men man skal jo også lige huske at det ikke er så nemt at dyrke alle disse fantastiske grøntsager på stenbroen midt i hovedstaden:-)

Så selvom det ikke er menigheden selv der har dyrket alle grønsagerne ser det da godt ud, her foran alteret.

Fodbold i Parken

Lørdag d. 29. oktober stod den på Superliga-kamp i Parken sammen med Bastian (min ældste nevø).

Vi var inde at se FC København mod Lyngby. Og til glæde for Bastian var det heldigvis FCK der vandt, for i følge ham er Lyngby nogle amatører! Hvor han har det fra er ikke helt til at vide, men det er nok noget han har hørt ude i byen...

Grunden til at vi var i Parken er den at Bastian fik billetter til kampen i fødselsdagsgave - af sin ældste moster (altså mig):-)

Jeg er nemlig begyndt at give oplevelser til mine nevøer og niecer (når de er gamle nok til at forstå og sætte pris på det) i stedet for legetøj og lignende, for det får de så meget af af så mange andre. De to store fik således også et årskort til zoologisk have i julegave sidste år.

Ud over billetten så Bastian fik yderligere FCK merchendise da vi i god tid ankom til Parken.

Han ser da fantastisk ud - den nye hardcore FCK-fan.

Vi havde en rigtig hyggelig dag i Parken med hotdogs, popcorn, sodavand m.m. og godt spil - alt det der høre til en rigtig fodboldkamp!

Tiden flyver!

Nu er der så gået 12 dage siden jeg sidst har været inde at skrive på denne hyggelige side - men tiden flyver i øjeblikket mellem fingrene på mig.
Jeg har siden da været til:
- Landsledelsmøde med fællesmøde mellem landsledelsen og MBUF
- En dags tid på TUF
- Møde i vores ny-oprettede missionsforum i Jerusalemskirken
- Til min nevøs 7 års fødselsdag - sikke en fest:-)
- Møde angående gen-oprettelse af MU i København
- 2 dage på arbejde
- 2 torsdage til spejder
- 4 dage i skole
og så har jeg også lige skulle læse lidt, så jeg kan blive endnu klogere:-)

Jeg forstår ikke hvorfor tiden flyver... og dog! Måske et lidt presset skema, men hvad jeg har jo selv valgt det. Men i situationer som denne er jeg glad for at jeg i det daglige ikke skal tænke på og tage hensyn til andre end mig selv. Jeg bestemmer udelukkende selv hvad der sker når jeg lukker døren til min lejlighed - det resulterer dog også i at jeg ikke har nået at ryde op på det sidste. Men man kan jo ikke nå det hele - kan man vel?
Det er lidt skægt med det at ryde op - jeg kan ikke holde ud at det roder når jeg er på arbejde, men når jeg er hjemme kan jeg faktisk bedst finde tingene når der er nogle bunker hist og her. Det er ikke altid man skal forstå alt!

Ha' en fortsat forrygende uge og husk i dag er der kun 3 måneder til juleaften!

Endnu en kasket - måske!

Så har jeg gjort det igen - sagt ja til noget nyt! Jeg kan jo ikke lade være:-) Jeg har efter flere års forespørgsler, især i foråret, sagt ja til at være kandidat til styrelsen i Dansk Ungdomsfællesråd (DUF), for det der hedder den kirkelige gruppering. Den kirkelige gruppering er den del af DUF, hvori de organisationer der er tilknyttet forskellige kirkesamfund, er samlet.
Den kirkelige gruppering har i de seneste 4 år ikke haft nogen siddende i styrelsen, idet man ikke har kunnet finde en kandidat. Det er der så nu!
Det eneste det kræver er nu bare at jeg skal vælges på DUF's delegeretmøde i december. De andre i gruppen er ret overbeviste om at det ikke bliver noget problem, det kræver bare lidt lobby arbejde. Så nu må vi se og igang med arbejdet. Jeg er ikke i tvivl om at fortsættelse følger på denne side.

Sikke en forviring

Der har godt nok været op og nedture i denne uge, hvad angår min uddannelse! Først fik jeg afvide at jeg ikke kunne følge det fag (Project Management) som jeg jo var kommet på venteliste til. Så torsdag formiddag midt i at jeg var ved at bage roulader (ja, lidt mormor-aktigt;-)) blev jeg ringet op af Lea. En pige som jeg havde fag med før sommerferien. At jeg var i hendes gruppe og om jeg havde tænkt mig at dukke op til undervisningen! Jeg fik forklaret hende, at jeg jo troede at jeg ikke havde fået faget, så derfor var jeg der ikke. Men nu hvor jeg var blevet puttet i en gruppe, må jeg jo have fået faget.
Og ganske rigtigt - der var så mange der havde meldt faget fra, at alle på ventelisten har fået en plads. FANTASTISK!
Så nu skal jeg alligevel gå til undervisning den næste blok.

Nu starter hverdagen igen

Efter små 2 måneders fri fra universitetet, hvor den har stået på 3½ uges ferie og resten af tiden på arbejde, er det tid til igen at finde bøgerne frem, for på mandag går det løs (forhåbentlig). Det er nemlig sådan at det fag jeg har meldt mig til at en max kvotient af antal deltagere, og jeg er kommet på venteliste, idet det ikke er mit eget fakultet faget afholdes på.
Så det eneste jeg kan gøre nu er at møde op på mandag og håbe at nogle andre ikke gør. Ellers skal jeg til at tænke hurtigt og finde et andet fag - problemet er bare at der ikke rigtig er andre fag i den næste blok som jeg finder interressante eller brugbare, men det må jeg nok bare tage med.

Hvordan er det vi behandler folk?

Jeg så torsdag aften et program på TV2; TV2-dok; "Fanget som luder". Det handler om 2 thailandske kvinder som kom til Danmark, fordi de blev lovet gode jobs og penge. Så på trods af en god uddannelse og et fint job, tager de til Danmark. De er begge blevet snydt og i stedet for et velanset job ender de som prostituerede, og bliver spærret inde i en kælder, hvor den eneste måde at tjene penge til at komme hjem er at betjene danske mænd seksuelt. Det lykkedes for de 2 piger at flygte, og komme tilbage til Thailand. Programmet handler om deres rejse tilbage til Danmark for at fortælle deres historie.
Den aften pigerne flygter opsøger de som nogle af de få det danske politi, for at fortælle deres historie og lede politiet til bagmændende. I stedet for at hjælpe pigerne bliver de anklaget for ikke at have en opholds- og arbejdstilladelse. Så de bliver eskorteret til luftenhavnen, og sendt ud af landet.
Hvad er det for en måde at behandle folk på? I stedet for at hjælpe disse piger og komme bagmændende til livs, bliver de behandlet som forbrydere. De har hverken opholds- eller arbejdstilladelse, og hvad så?! De er ofrene for den internationale kvindehandle og traffiking der hver dag finder sted, så var det ikke på sin plads at hjælpe dem i stedet!
Man regner med at der er 3000 udenlandske prostituerede i Danmark. Sidste år blev der registreret 3 sager om menneskehandle, men ingen af dem blev ført til doms.
Hvis vi nu starter med at stole på de få, der af sig selv henvender sig til politiet, kunne det være at flere begynder at stole på de danske myndigheder og også står frem.

Se mere på: http://dok.tv2.dk/programmer/article.php?id=5331532

Hjemmestrikkede sokker:-)

Jeg har ikke fået et par hjemmestrikkede sokker, siden min mormor døde. Og det gjorde hun i 1991, så det er ved at være nogle år siden. Men her til morgen var jeg på posthuset og hente en pakke, og gæt hvad der var i pakken... Ja, ganske rigtigt et par hjemmestrikkede sokker. Som I kan se har jeg allerede prøvet dem, trods omkring 25 grader her i Hovedstaden.

Tusind tak for dem, Charlotte! De er helt perfekte!

Til denne historie høre en lille forklaring. Da jeg var på sommerlejr først i juli, hvor også Charlotte deltog som lejrpræst, kom vi på et tidspunkt til at snakke om hjemmestrikkede sokker. Så vidt jeg husker var det fordi Charlotte sad og strikkede på et par, at snakken faldt på dette emne. Enden på denne hyggelige snak var at Charlotte lovede at hun ville strikke mig et par. Og nu har de så fundet vej fra Strandby til Frederiksberg. Jeg glæder mig allerede til at bruge dem - så snart temperaturen er faldet lidt.

Ting som vi ikke høre så meget om

Hvert år udarbejder nogle dreftige mennesker i en mediegruppe på et universitet nær San Fransisco en lister over de 25 emner som der ikke har fået så meget eller slet ingen opmærksomhed i medierne i det forgangne år - "Top 25 Censored Stories of 2007".



- Guldmineselskab ville smelte gletschere i Chile.

- Jagt på råstoffer til vestens højteknologi direkte medvirkende til krig i Congo.

- Risiko ved genmodificerede fødevarer påvist.

Er bare 3 ud af de 25 emner som står på listen:

http://www.projectcensored.org/censored_2007/index.htm



Nogle af historierne er det imponerende og faktisk lidt skræmmende at der ikke er nogle medier der har vist interesse for i året der er gået. Når man nogle dage læser avisen kan man godt undre sig over at der ikke sker mere ude i verden, som er lidt vigtigere end nogle af de historier der faktisk lander på forsiden. Især her i sommerperioden. Tænk at vi lever i en verden hvor en historie om en cykelrytters manglende oplysninger omkring hans opholdssted kan være forside historie i flere dage, når der dagligt er tusindvis af mennesker der sulter, bliver smittet med uheldberedelig sygdommer eller bliver drabt fordi de lever i et sted i verden, hvor deres ve og vel ikke har første prioritet. Jeg er godt klar over at vi ikke kan løse alle konflikter i verden med en enkelt avisartikel, men vi kan i det mindste gøre noget for at skabe opmærksomhed.

Dejlige danske sommer!

Så er den sommerferie forbi! Godt nok ikke på papiret for jeg har jo egentlig 2 måneders sommerferie ifølge studiekalenderen, meeeeen jeg skal bruge resten af tiden på at få nogle penge i kassen.
Jeg startede sommerferien med at tage til Metodistkirkens Årskonference i Strandby, hvor der blev diskuteret kirke og især unges rolle i dennes fremtid. Voksne er kirkens nutid, men børn og unge er kirkens fremtid! Så efter min mening er det vigtigt at vi giver de børn og unge, som vi alle har kontakt med i det daglige arbejde ude i lokalforeningerne, et indtryk og en følelse af at her er der et sted hvor de kan få lov at være lige den de er. Der er plads til alle!

Efter 5 dages møder og 2 dages afslapning stod den så på 1½ uges spejderlejr, i år under navnet "I BP's fodspor". Tænk sig at for over 100 år siden sad der én mand (lord Baden-Powell) i England som ville gøre noget for nogle drenge som han mente havde brug for et andet indhold i deres hverdag. Og så i sommeren 1907 gjorde han tankerne til virkelighed - han tog 20 drenge med på verdens første spejderlejr på Brownsea Island. Dette er noget som rigtig mange spejdere verden over fejre i disse uger.
Jeg synes det er fantastisk at én mand med den rette indstilling og den helt rigtige idé kan starte noget som i den grad stadig holder 100 år efter. Det er fedt at være spejder:-)
Så selvom vejret ikke helt var med os, og vi til tider var bekymrede for den stadig stigende mængde af mudder, havde vi nogle dejlige dage i det Nordjyske, hvor der blev overskrevet grænser, begyndt nye venskaber og plejet de gamle samtidig med at vi fejrede jubilæet på fantastisk vis.

Så kom jeg også med på bølgen!

I disse tider er det som om at hvis man har noget at sige eller ønsker at give sin mening til kende, så skal man have en blok. Det er nok den egentlige grund til at jeg nu har oprettet denne blok. For jeg har meget ofte noget på hjertet, og er der noget der ikke helt er som det skal være, så kan jeg ikke holde min mund. Så jeg kommer nok til at bruge denne side til at få luft for en masse tanker og engang imellem muligvis også nogle fustrationer - men det vil tiden vise.