søndag den 29. juni 2008

Et rigtigt dårligt match!

En ca. 20 gammel blender og kogende suppe er et rigtig dårligt match! Så dårligt at det resulterede i en kombineret 1. og 2. grads forbrænding på undersiden af mit højre håndled.

Det skete fredag eftermiddag da jeg var i gang med at lave 10 l. suppe til Signe og hendes klassekammeratter, der var på rundtur i lastbil til alle forældre i anledningen af at de er blevet studenter. Det er stadig lidt uvist hvorfor og hvordan det egentlig kunne ske, men ikke desto mindre puttede jeg suppen i blenderen satte låget på og tændte, og så opstod der et overtryk som gjorde at låget blev presset op og der stod så suppe op på mit håndled, resten af mig og ud over hele køkkenet. Så jeg sad så med hånden i vand, stort set konstant fra kl. 16 til kl. 23 - det var rigtig hyggeligt :-(

For lige at at slutte historien, så blev suppen lavet færdig af min far. Lastbilen kom med 26 godt overrislede studenter, og noget af suppen blev spist - dog ikke så meget som forventet!




Min lillesøster er blevet student!

Tænk at min lille lillesøster nu er så gammel at hun er blevet student!



Så er hun åbenbart ikke så lille mere, men det er svært nogle gange at følge med for tiden går bare stærkt. Nej, hvor lyder jeg gammel! Nå, men det virker i hvert fald ikke som om at det er 19 år siden at vi blev 3 søstre i stedet for 2. Det var dengang jeg kunne overtale min morfar til at rulle taget ned på deres bil og stå op og nyde vindens sus'en i håret på vej mod Hillerød Sygehus, på trods af at min mormor havde brugt laaaang tid på at bobbe håret, og bestemt ikke var tilfreds med at jeg fik lov at bestemme om taget skulle være oppe eller nede:-)Nå, men hvem skulle have troet at alle 3 søstre af en guldsmed og en bankuddannet skulle ende med en studentereksammen. Det var der nok ikke mange der havde regnet med.
Til glæde for vores mor havde de to ældste søstre (altså mig og Louise) taget vores studenterhuer med i tirsdags da Signe blev student, så vores forældre kunne få et billede af alle deres tre piger iført hvide huer. Er vi ikke yndige?!


Signe havde i anledningen af at hun jo blev student inviteret en 35-45 familiemedlemmer og venner til aftensmad på dagen for hendes hue. Det betød jo at der skulle laves en masse mad! Og som sædvanlig gik jeg i køkkenet for at lave mad til alle gæsterne, dog i fællesskab med min mor og en af hendes veninder. Nå, men jeg stod for at bage boller, lave grønsagstærter, stege frikadeller og så selvfølgelig de hjemmelavede jordbærkager. Jordbærkagerne var dog et fler-dags projekt, men rigtig gode det blev de! Der endte med at være en masse rigtig lækker mad i dagens anledning.



Det er da heldigt at en af søstrene kan og gider lave mad :-)

Resultatet af den sidste eksamen!

Sidste fredag var jeg som tidligere skrevet til den sidste rigtige eksamen på geografi! Og det gik alt taget i betraktning rigtig godt. Jeg fik et 7 tal med hjem, så jeg er godt tilfreds. Jeg var lidt i tvivl da jeg afleverede opgaven, om jeg egentlig havde forstået oplæget rigtigt og om jeg havde svaret på det jeg skulle, men det havde jeg jo åbenbart. Der manglede dog lidt om på hvilken skala/nivaeu de analyser jeg skal lave i mit speciale skal foretages på, men det kan jeg så bruge sommerferien til at tænke over. Det rigtig gode af det hele er dog at jeg kan bruge langt det meste fra det skriftlige oplæg til min speciale synopsis, så det er bare at copi-paste og så tilføje lidt, så er den hjemme!
Men nu er det så sommerferie i hvert fald fra skolebænken, tilgengæld skal der arbejdes så der kommer penge i kassen.

onsdag den 11. juni 2008

Den sidste eksamen...

Ja så er jeg ved at være så langt at jeg kun har én "rigtig" eksamen tilbage i min tid på universitetet. Jeg mangler også lige mit forsvar af speciale, men det er ikke helt det samme.
For 1½ uge siden havde jeg min sidste undervisningstime på geografi og nu sidder jeg så og sveder (måske ikke lige i dag - det er dejlig køligt) over et 10 siders essay i faget; Landevaluering og Naturressourceforvaltning.
Faget lød rigtig spændende på papiret, men det er desværre et metode fag. Det er nok egentlig meget sundt for min meget praktiske hjerne, men jeg må ærgeligt indrømme at det ikke lige er det der tænder mig aller mest. Jeg vil meget hellere have fag som jeg umiddelbart kan se at jeg kan bruge til noget, og ikke fag hvor at man sidder og diskuterer den ene metode frem for den anden, og hvilken teori der ligger bag. Når men nu er det nu engang sådan - så jeg skal bare have skrevet de 10 sider. Så kan jeg vende blikket mod mit speciale og få de sidste ting på plads inden afrejsen d. 2. september :-)