tirsdag den 24. april 2012

”We are a global church”

The United Methodist Church er en verdensomspændende kirke – det er bestemt ikke til at tage fejl af. På denne konference deltager der mennesker fra 66 forskellige lande fordelt ud over hele verden. Vi har mange ting til fælles, men bestemt også vores forskelligheder.


I forretningsordnen for konferencen står der: […] Through Christian conferencing the Church comes together, seeking unity in the midst of diversity, always desiring to know the mind of Christ […]

Den sætning har printet sig fast i mig, og det er med denne i baghoved, at jeg er trådt ind i de første debatter her på konferencen. Jeg har altid været bevist om, at vi mennesker er forskellige og at vi har forskellige holdninger, synspunkter og interesser alt efter hvor i verden, ja selv efter hvor i Danmark vi kommer fra. Men det ændre ikke ved, at jeg til stadighed kan blive forarget over nogle menneskers snævre syn på den verden vi alle bor og lever i. Vi er endnu ikke gået i gang med debatterne, men dette blev i dag (mandag) sagt i et oplæg om nogle af ændringsforslagne; ”Hvorfor skal vi som afrikaner bruge tid på, at diskuterer homoseksualitet, når det ikke er et problem som findes i Afrika! Lad os i stedet snakke fattigdom…” Jeg skal ikke kunne tale på talerens vegne, og hvorfra hans grundlag for denne udtalelse kommer, men jeg har alligevel meget svært ved, at tror på, at der ikke findes homoseksuelle i Afrika.

Som diametrale modsætning til dette udsagn, forbløffes jeg heldigvis også over andres fuldstændig åbne og fordomsfri syn på mennesker omkring dem. Det er fantastisk at møde mennesker, som uanset hvem du er, hvor du kommer fra eller hvad farve din hud har, hilser på dig med verdens største smil og spørger hvordan du har det – og interesseret og opmærksom lytter til, hvad du har at sige.

Vi har i vores kirke noget der hedder en kirkeordning (kirkens vedtægter), som fortæller hvem vi er og hvad vi tror på. Den har nok siden kirkens oprindelse båret præg af, at det er en kirke, som har sine rødder her i USA (hvis man lige ser bort fra at det hele faktisk startede i England). Reglerne er så sådan, at vi har denne fælles kirkeordning, men at der er visse dele af den, som man kan ændre på regionalt, hvis det ikke passer ind i den regionale virkelighed. Men i år er der nogen der har taget bladet fra munden og foreslået, at hvis vi virkelig vil være en verdensomspændende kirke, så skal vi have en global kirkeordning, som der ikke kan ændres på, medmindre vi alle er enige! Derudover kan alle regioner, så have deres supplerende regelsæt som afspejler deres virkelighed. Forskellen kan umiddelbart lyde som værende meget lille, men signalet er for mig at se meget stort.

Ved at have en global kirkeordning er fokus på det vi har tilfælles, og ikke alt det som vi ikke er fælles om. Ved en global kirkeordning vil det være lige meget om den er oversat til dansk, swahili, engelsk, ungarsk eller et hvilket som helst andet sprog, det vil være nøjagtigt det samme der står i bogen foran dig. Hvad der så står i alle appendiks, tillæg osv., er sagen fuldstændig irrelevant for det er ikke det der er det vigtige. På denne måde vil det også være alt det der samler os, som vi diskuterer og har en fælles holdning til, og så slipper vi også for udtalelser som; ”det her [pension til amerikanske præster] har jo egentlig ikke noget med jer [internationale delegater] at gøre, men I er jo nødt til at vide noget, for at kunne stemme det [forslaget til ændring] igennem”.

mandag den 23. april 2012

De mærkelige regler

Er der noget der er meget af til Generalkonferencen, så er det mærkelige regler! Det hele kommer til at foregå efter de amerikanske parlementariske regler - krydret med lidt metodisme.
Det kan godt være, at vi synes vi nogle gange gør tingende meget buekratisk og gammeldags, men det er intet imod hvordan det her kommer til at spænde af. Men det i sig selv skal nok også blive sjovt :-)

I får lige 2 af de rigtig sjove regler idag - måske kommer der flere jeg er nødt til at dele med jer efterhånden som dagene går.
- Hvis der efter 3 valgrunder ikke er simpelt flertal ved personvalg, starter hele processen forfra. (i denne sammenhæng betyder forfra - helt forfra også med nomineringerne - pyyyyyyha)
- Hvis man begynder at argumenterer inden man stiller et ændringsforslag, kan man ikke få lov til at stille ændringsforslaget (Det er den omvendte verden - jeg vil til en hver tid, komme med argumenterne eller i hvert fald forklare mig, inden jeg stiller forslaget. Men er man først gået igang, så er der ingen vej tilbage, og slaget er tabt).

søndag den 22. april 2012

Welcome delegates

I går aftes landende vi efter lidt bøvl i Tampa International airport, og blev mødt af beskeden "Welcome delegates of GC2012" på informationstavlerne. Pludselig følte man sig helt speciel :-)



Her til morgen har vi været til gudstjeneste i én af de lokale metodistkirker; Hyde Park Methodist Church. Og som altid følte jeg mig hjemme med det samme, selv om jeg aldrig har været der før.



Dagens prædiken handlede om at vi alle har ar og mærker af livet, men at det også er dem der gør dem til dem vi er. Frit oversat blev følgende sagt; "Hvorfor udførte Gud ikke plastikkirugi på Jesus, nu han var igang. Så Jesu sår fra at have hængt på korset var blevet fjernet, og ikke længre synlige for enhverv."
Der blev sagt mange guldkorn ved dagens gudstjeneste, og jeg skal ikke nævne dem alle, men bare et par stykker skal i da ikke snydes for:
"Jesus kom ikke til jorden for at forhindre, at vi skal mærke smerte. Nej han kom for at vise os, hvordan vi skal håndterer smerte."
"Hvis jeg møder nogle, som siger, at de ingen ar eller mærker af livet har, spørger jeg dem, om der ikke har været noget der var værd at kæmpe for!"

"Jesus meets us in the real places of our lives - the questions, scars, relationships, hopes and joys"

fredag den 20. april 2012

Snart klar til afgang

Pakningen er gået ind i den sidste fase. Kufferten er snart pakket og materialerne er klar til at blive lagt i tasken :-)


Billet, visa, adgangskort, penge, div. foldere og selvfølgelig konferencematerialet :-)

Det hele skal huskes og det hele skal med :-) Jeg er spændt på de kommende 14 dage - hvad skal ske? er jeg klar?, men en ting er sikkert - det bliver en oplevelse for livet!
De næste 14 dage vil jeg forsøge, at indfører omverdenen - altså jer - i hvad der sker i Tampa Conference Center, Florida og ikke mindst hvad det der sker får af betydning for Metodistkirken i de kommende år. Jeg glæder mig til at opleve og til at dele dette med jer.

See you over there :-)

Så er vi igang igen!

Det er længe siden sidst og jeg har flere gange overvejet om bloggen skulle lukkes ned.
Men jeg kan mærke, at jeg stadig har et behov for at fortælle lidt engang imellem - og nu står den på 14 dages konference i USA, hvor det også vil være brugbart at fortælle lidt om det der sker.
Så derfor bliver bloggen nu geninviet :-)