mandag den 27. oktober 2008

Hvad kan man faa for et par 10 aar gamle vandrestoevler??? (Afrika 17)

Saa er solen endelig brudt igennem skyerne og det har vaeret et fantastisk vejr i dag. Saa vi har selvfoelgelig brugt dagen paa at snorkle. Igen gik turen ud til Manta Rief hvor vi brugte forholdsvis lang tid paa at finde en hvalhaj. Og pludselig var den der - saa paa med svoemmefoedder, maske og snorkel og ned i vandet. Og i de naeste 20-25 minutter svoemmede jeg ved siden af dette 10 meter lange dyr. Jeg taenkte flere gange over hvor maerkeligt det egentlig er at dette kaempe dyr saa lydloest og smukt kan sno sig gennem vandet. Mens jeg svoemmede rundt saa jeg ogsaa en sting ray - en rokkeart, som laa nede paa bunden. Derudover straalede solens straaler ned forbi mig og sendt lyskaejler ned i vandet. Paa vej tilbage mod land, saa vi ogsaa en pukkelhval og hendes unge svoemme rundt ude i det Indiske ocean.
Det var en fuldstaendig fantastisk og meget storslaaet oplevelse! - og denne gang var jeg ikke soesyg;-)

Hvis du har gaetter paa hvad svaret paa spoergsmaalet oeverst, saa er her det helt korrekte svar. Et par 10 aar gamle vandrestoevler (som efter danske standarder skal skiftes) kan bruges som betaling for en 20 km. koeretur i den lokal bus, vel og maerket for 3 personer, 3 store rygsaekke, 1 stor kuffert og 3 stk haandbagage! Ja det er ikke saa lidt. Jeg slap af med mine stoevler, som de seneste mange uger, faktisk bare har vaeret i vejen og irretterende at slaebe rundt paa, og fyren i bussen blev ovenud lykkelig - for for ham var det formodentlig dette aars (maaske en da hans livs) handel!
Saa nu er jeg uden stoevler, men jeg har alligevel ikke haft dem paa i 7 uger. Og nu er der ikke laengere nogen undskyldning for ikke at koebe nogle nye naar jeg kommer hjem... Det var da nok aergeligt;-)

lørdag den 25. oktober 2008

Saa blev vi faerdige (Afrika 16)

Efter at have arbejdet haardt - er maaske saa meget sagt, er vi nu faerdige med at indsamle data for denne gang. Vi har i hvert fald gjort vores til at vi i hvert fald faar naaet med hjem, som vi forhaabentlig kan bygge videre paa, udfra de muligheder og ressourcer vi har haft de seneste uger. Og hele forloebet sluttede selvfoelgelig af med at vores tolk (en vi selv fandt frem til i sidste uge) lagde sig syg med malaria og at min GPS straekkede. Saa kan man da vist heller ikke vaere mere "heldig". Naa men om ikke andet saa har vi alle tre laert rigtig meget om hvad det vil sige at lave feltarbejde i Afrika, og der er nok mange ting som vi vil goere anderledes en anden gang. Ikke bare hvad angaar vores egen indsats og hvordan vi har indsamlet data, men ogsaa i forhold til samarbejdet med afrikanere. For som det nok er gaaet op for de fleste saa har vi ikke vaeret helt heldige med de fleste facetter af dette projekt.
Fordi tingene ikke har gaaet helt efter planen er vi blevet tidligere faerdige med selve dataindsamlingen at vi nu har besluttet at vi fortjener lidt ferie. Saa de naeste uger staar igen paa oplevelser - forhaabentlig mange rigtig gode af slagsen. Vi har ogsaa besluttet at forlade Mozambique foer planlagt, saa jeg har faaet lavet min billet om saa i stedet for at flyve hjem fra Maputo, flyver jeg fra Johannesburg. Det aendre dog ikke paa at jeg er hjemme i Danmark igen om 28 dage - but who is counting?

Vi er i disse dage tilbage i Tofo, hvor vi ogsaa var i sidste weekend, og man kan godt fornemme som dagene gaar, at det at vi nu er faerdige med dataen faar stor betydning for vores humoer. Der er et stort pres som er forsvundet. Desvaere er vi kommet ind i den lille regntid, saa vejret er ikke saa godt som man kunne taenke sig, men lige pt er alt andet bedre en Furvella.
Jeg har foresten glemt at fortaelle at da vi i sidste weekend ogsaa var i Tofo, var vi ude og snorkle. Og denne gang snorklede vi med Mantarays, hvalhajer og delfiner. Vi saa ogsaa en pukkelhval. Saa nu har vi set 4 ud af 5 af "the big 5" i vandet. Total stor oplevelse, selvom jeg var rigtig, rigtig soesyg, som jeg aldrig har vaeret foer. Men trods alt var det en fantastisk oplevelse, i en ellers rigtig traels uge.
Men nu kan det ikke gaa andet end fremad - og jeg glaeder mig til de naeste ugers ferie:-)

lørdag den 18. oktober 2008

Og saa alligevel! (Afrika 15)

Ja, saa sent som i mandags troede vi at nu ville feltarbejdet vende og nu ville det gaa fremad. Det var forventningen lige indtil at vi moedte vores engelsk vejleder i tirsdags. Og af mange forskellige grunde bliver det heller ikke her ligesom vi havde haabet, men vaerst er nok at vi igen er blevet efterladt - denne gang bare uden tolk! Saa der er ikke saa meget andet at sige at det hele bare er noget rigtig moej!
Igen er humoeret faldet til lavpunktet og det bliver svaert at motivere sig til at arbejde videre. Men vi har besluttet at nu arbejder vi haardt derud ad i naeste uge, og saa skal vi bare vaek herfra. For det ender lige meget med resultatet i naeste uge, med at mindst en af os skal finde et andet speciale naar vi kommer hjem. Foreloebig tyder det paa at jeg burde faa "nok" data med hjem til et helt speciale, men der er ligegyldig hvad ikke nok til to paracitologiske specialer (Dorte og Line's del). Saa det hjaelper heller ikke ligefrem paa arbejdsiveren.

Ja, det var vist hvad humoeret lige var til i dag! Og der kommer ikke noget nyt den naeste uges tid, for der er nemlig ikke noget net i miles omkreds fra Furevella!

mandag den 13. oktober 2008

Fødselsdag på afrikansk (Afrika 14)

Så kom dagen (i går) hvor jeg er halvvejs gennem min rejse i Afrika - samme dag som jeg fyldte 26! Og den blev fejret med maner - så meget det nu kan lade sig gøre i Afrika.
Jeg startede dagen med at vågne kl 7 og med et tillykke med dagen fra Dorte og Line. Derefter satte vi os ud ved svømmepølen og læste lidt bog samt nød solens første stråler på en skyfri himmel - selvfølgelig! Jeg havde et lille brev med hjemmefra fra min kære storesøster, som jeg ikke måtte åbne før 12. oktober - hvilket jeg ikke har gjort, jeg har vidner! Inden i lå der en lille hilsen, et dansk flag og et lille lys som blev brugt ved aftensmaden:-) Dorte og Line havde været ude og købe en rigtig fin gave til mig; en flot giraf i træ, lige til samlingen derhjemme:-)
Derefter stod den på snorkeltur det meste af dagen. Der er nu noget over at fejre fødselsdag under sydens sol i 35 grader og ligge og svømme med en masse fisk - det kunne jeg godt vende mig til. Selvom det ikke helt virker som om det er min fødselsdag når vejret er så fantastisk, men konceptet af at ligge og plaske i vandkanten på en fødselsdag er bare fantastisk!
Da vi kom tilbage til hustlet og havde fået et bad, havde Dorte og Line købt ind til fødselsdagskage - det bestod af mariekiks og nutella, som lagkage og banan milkshake. En smule anderledes, men en rigtig sød og meget værdsat tanke. I "lagkagen" var der selvfølgelig lys, ikke lige 26, men kun 3, hvilket var meget heldigt idet det viste sig at være lys der antændte igen når de blev pustet ud.
Efter lidt afslapning gik vi på internetcafe, hvor jeg fik tjekket mails og der lå rigtig mange dejlige fødselsdagshilsner fra rigtig mange forskellige mennesker, som jeg ellers ikke plejer at få fødselsdagshilsner fra. Der er Facebook fantastisk - for der er nu ikke noget som at få en hilsen på dagen!
Dagen sluttede med 2 retters menu, hvor der i desserten blev sat lyset og flaget fra min søster. Så der blev endnu engang pustet og ønsket!
Alt i alt en rigtig dejlig fødselsdag som takket været en masse beskeder hjemmefra og Dorte og Lines store indsats for at fejre mig, gjorde dagen uforglemmelig!

Lige for en god ordens skyld - vi er ude af Beira og humøret har allerede skiftet markant, efter at vi har snakket med vores næste vejleder, som er klar til at møde os i Murrembene i morgen og tage fat på arbejdet. Så pludselig er det rigtig dejligt at være på feltarbejde i Afrika! Men meget mere om det de næste dage!

torsdag den 9. oktober 2008

Naar man skal have tiden til at gaa! (Afrika 13)

Som de fleste nok har gaettet har der i de seneste uger vaeret en del spildtid her i Beira - tid som egentlig skulle have vaeret brugt paa at indsamle data, men som af rigtig mange aarsager er blevet brugt paa at vente. Saa faar at faa tiden til at gaa har vi faet laest boeger og engelske sladderblade (naar det har vaeret muligt at finde nogle) og saa er vi begyndte at lister...
Vi har indtil videre lavet foelgende lister:

1) Nytaarsforsaet!
Ja det lyder maaske lidt tideligt, men det er altid godt at vaere i god tid:-) Og saa er vi kommet frem til at jo foer ens vaner bliver aendret, jo storre er sandsynligheden for at det holder. Der er kommet hele 18 punkter paa listen - indtil videre!
2) Liste til hjemkomst!
Denne liste indeholder alt det vi skal huske naar vi kommer hjem. Det er alt lige fra moeder med vejleder, byture, madplaner og restaureringsprojecter. Denne liste er foreloebig paa 2 1/2 side!
3) Liste med retter!
Et af vores nytaarsfortsaet er at lave en madplan for hver uge. Og da vi i de sidste godt 20 dage stort set kun har faaet daasemad til aftensmad er der allerede kommet rigtig mange fantastiske retter - isaer klassiske danske, paa listen. Og er der en ting som vi alle 3 savner saa er det rugbroed med alverdens forskelligt paalaeg!
Det kan vaere at jeg lige i denne sammenhaeng skal naevne at jeg efter nu godt 6 uger i afrika har tabt knapt 7 kg - saa hvis det fortsaetter saadan, saa kommer jeg ned paa min forhenvaerende kampvaegt fra den gang jeg spillede haandbold paa hoejt plan. Det er saa kun ca. 8 aar siden, jeg har vaeret dernede - tiltraengt maaske, men nu maa vi se om det holder, naar jeg kommer hjem til de danske koedgryder igen:-)
4) Film
Vi har ogsaa lavet en liste med film vi gerne vil se, naar vi kommer hjem. Og tilfoejet hvem af os der eventuelt har den staaende paa hylden derhjemme. Hvem der bare kunne ligge paa sofaen og stene til tossekassen:-)
5) Oenskersedler
Ja det er jo ogsaa ved at vaere paa den tid hvor man skal taenke over hvad man lige staar og mangler... Det kan faktisk godt vaere lidt svaert naar man sidder i afrika, hvor det jo ikke ligefrem vrimler med mennesker der har alt hvad man egentlig behoever. Saa foreloebig er der ikke kommet saa meget paa listen.

Det var vist foreloebig hvad det var blevet til af lister her i meget kedelige Beira! I morgen er heldigvis sidste dag, og saa gaelder det bare om at komme vaek og ikke kigge sig tilbage. Det er egentlig lidt maerkeligt at sige at her vil jeg aldrig, aldrig nogensiden tilbage igen! Men saadan er det nu engang.
Vi rejser meget tidligt loerdag morgen sydover, hvor vi hopper af bussen i Vilankullus i 1 1/2 dag for at ligge lidt paa stranden, blive brun paa maven og faar de sidste 3 uger ud af kroppen.
Og paa mandag tager vi saa det sidste stykke ned til Inhambane hvor vi skal moedes med Derrek - en englaender ansat af DBL (dem vi ogsaa er hernede med), og saa skal vi laegge en slagplan for den sidste maaned, saa vi er sikre paa at vi har nok data med hjem til 3 fantastiske specialer.

Det var vist alt for denne gang! Jeg vil gaa ud og nyde resten af dagen inden det forhaabentlig bliver koeligt i aften, efter en dag hvor termometeret har vaeret over 35 grader... Haaber i derhjemme nyder det danske efteraar;-)

Og til alle jer der skal paa PFT - jeg haaber i faar en fantastisk uge, selvom det jo ikke bliver helt det samme nu jeg ikke er med;-)

tirsdag den 7. oktober 2008

Arbejdet fortsaetter - naesten (Afrika 12)

Vi er nu igang med uge 3 ud af 3 her i Beira og vi burde nok vaere ved at vaere faerdige med at samle data ind heroppe. Men som altid gaar tingene ikke helt som man forventer her i Afrika...
Dorte og Line blev heldigvis faerdige med at indsamle urinproever i fredags efter 3 dage med 113 boern. Og jeg har faaet over 60 spoergeskemaer tilbage, saa noget materiale har vi faaet. Problemet er saa bare at vi stadig mangler en del. Og som sagt foer er vi blevet overladt fuldstaendig til os selv, uden nogen kontaktpersoner her oppe i omraadet, saa naar der opstaar nye udfordringer (laes; problemmer) er vi lidt paa herrens mark. En af de stoerste udfordringer er sproget - hjemmefra var vi blevet lovet en tolk, som ville kunne hjaelpe os (og isaer mig med en masse interviews) igennem ugerne hernede. Vi havde i sidste uge ogsaa en rigtig dygtig en af slagsen, som faktisk (naesten) forstaar hvad det er det gaar ud paa, men han kunne desvaere ikke hjaelpe os i denne uge. Tilgengaeld kendte han lige en der kan engelsk og som havde tid til at hjaelpe os. Problemet er saa bare at han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, og jeg tror ikke han helt har forstaaet hvad det drejer sig om. Derudover stammer han rigtig meget, noget han selvfoelgelig ikke kan goere for, men det goer det bare endnu svaere at forstaa hans gebrokne engelske.
Hjemmefra har vi sendt projectformuleringer ned for at dem hernede havde en ide om hvad vi ville, og for at de kunne svare paa om det kunne lade sig goere. Saa saa godtroende som vi er, havde vi forventet at de i det mindste var laest og kommenteret hvis der var noget der ikke kunne lade sig goere under disse forhold. Men der er ingen af os der hoerte noget inden vi tog hjemme fra. Nu viser det sig saa at der ikke helt er overensstemmelse med de undersoegelser vi gerne vil lave og saa hvad der er muligt taget forholdene i betragtning. MEN vi er her jo for at laere... Problemmet er jo saa bare at der ikke er nogen til at laere os det!
Naar men vi forsoeger at faa det bedste ud af de muligheder vi har og saa kan vi jo ikke goere saa meget mere!

Beira er desvaerre stadig en rigtig kedelig by, og der er ikke rigtig andet at lave her end at ligge og laese eller gaar lange ture. Saa vores foedder er ved at vaere kronisk sorte under neden og vi taeller rigtig meget ned til at vi i weekenden rejser videre. Vi skal nemlig ud og se lidt af Mozambique inden vi rejser 1000 km syd paa til Murrembene hvor anden og sidste del af projektet skal gennemfoeres. Vi skal dog ikke vaere i Murrembene foer den 26. oktober, for der kommer vores anden vejleder i Mozambique nemlig tilbage dertil, saa vi har tid nok! Forhaabentlig til at for set og oplevet lidt mere, ogsaa selvfoelgelig til at komme i lidt bedre humoer. For de seneste 3 uger har vaeret rigtig traelse. Og hvis jeg skal vaere helt aerlig har jeg for foerste gang i mit liv haft hjemve! - ja hvem skulle have troet det.
Vi har ogsaa alle overvejet om vi bare skulle sige det var det, og saa rejse hjem. Men vi holder ved faelles hjaelp ud, og vi er begyndt at dele tiden op. Saa i stedet for at snakke om hele maaneder, snakker vi nu i intervaller. Om 4 dage er vi ude af Beira, ogsaa 2 ugers oplevelser, 2-3 ugers arbejde, 1/2-1 1/2 uges oplevelser (og lidt arbejde) ogsaa er tiden i Mozambique over. Saa om 45 dage er det for mit vedkommende slut - og saa er jeg tilbage i Danmark:-)