Endnu en kasket - måske!

Så har jeg gjort det igen - sagt ja til noget nyt! Jeg kan jo ikke lade være:-) Jeg har efter flere års forespørgsler, især i foråret, sagt ja til at være kandidat til styrelsen i Dansk Ungdomsfællesråd (DUF), for det der hedder den kirkelige gruppering. Den kirkelige gruppering er den del af DUF, hvori de organisationer der er tilknyttet forskellige kirkesamfund, er samlet.
Den kirkelige gruppering har i de seneste 4 år ikke haft nogen siddende i styrelsen, idet man ikke har kunnet finde en kandidat. Det er der så nu!
Det eneste det kræver er nu bare at jeg skal vælges på DUF's delegeretmøde i december. De andre i gruppen er ret overbeviste om at det ikke bliver noget problem, det kræver bare lidt lobby arbejde. Så nu må vi se og igang med arbejdet. Jeg er ikke i tvivl om at fortsættelse følger på denne side.

Sikke en forviring

Der har godt nok været op og nedture i denne uge, hvad angår min uddannelse! Først fik jeg afvide at jeg ikke kunne følge det fag (Project Management) som jeg jo var kommet på venteliste til. Så torsdag formiddag midt i at jeg var ved at bage roulader (ja, lidt mormor-aktigt;-)) blev jeg ringet op af Lea. En pige som jeg havde fag med før sommerferien. At jeg var i hendes gruppe og om jeg havde tænkt mig at dukke op til undervisningen! Jeg fik forklaret hende, at jeg jo troede at jeg ikke havde fået faget, så derfor var jeg der ikke. Men nu hvor jeg var blevet puttet i en gruppe, må jeg jo have fået faget.
Og ganske rigtigt - der var så mange der havde meldt faget fra, at alle på ventelisten har fået en plads. FANTASTISK!
Så nu skal jeg alligevel gå til undervisning den næste blok.

Nu starter hverdagen igen

Efter små 2 måneders fri fra universitetet, hvor den har stået på 3½ uges ferie og resten af tiden på arbejde, er det tid til igen at finde bøgerne frem, for på mandag går det løs (forhåbentlig). Det er nemlig sådan at det fag jeg har meldt mig til at en max kvotient af antal deltagere, og jeg er kommet på venteliste, idet det ikke er mit eget fakultet faget afholdes på.
Så det eneste jeg kan gøre nu er at møde op på mandag og håbe at nogle andre ikke gør. Ellers skal jeg til at tænke hurtigt og finde et andet fag - problemet er bare at der ikke rigtig er andre fag i den næste blok som jeg finder interressante eller brugbare, men det må jeg nok bare tage med.

Hvordan er det vi behandler folk?

Jeg så torsdag aften et program på TV2; TV2-dok; "Fanget som luder". Det handler om 2 thailandske kvinder som kom til Danmark, fordi de blev lovet gode jobs og penge. Så på trods af en god uddannelse og et fint job, tager de til Danmark. De er begge blevet snydt og i stedet for et velanset job ender de som prostituerede, og bliver spærret inde i en kælder, hvor den eneste måde at tjene penge til at komme hjem er at betjene danske mænd seksuelt. Det lykkedes for de 2 piger at flygte, og komme tilbage til Thailand. Programmet handler om deres rejse tilbage til Danmark for at fortælle deres historie.
Den aften pigerne flygter opsøger de som nogle af de få det danske politi, for at fortælle deres historie og lede politiet til bagmændende. I stedet for at hjælpe pigerne bliver de anklaget for ikke at have en opholds- og arbejdstilladelse. Så de bliver eskorteret til luftenhavnen, og sendt ud af landet.
Hvad er det for en måde at behandle folk på? I stedet for at hjælpe disse piger og komme bagmændende til livs, bliver de behandlet som forbrydere. De har hverken opholds- eller arbejdstilladelse, og hvad så?! De er ofrene for den internationale kvindehandle og traffiking der hver dag finder sted, så var det ikke på sin plads at hjælpe dem i stedet!
Man regner med at der er 3000 udenlandske prostituerede i Danmark. Sidste år blev der registreret 3 sager om menneskehandle, men ingen af dem blev ført til doms.
Hvis vi nu starter med at stole på de få, der af sig selv henvender sig til politiet, kunne det være at flere begynder at stole på de danske myndigheder og også står frem.

Se mere på: http://dok.tv2.dk/programmer/article.php?id=5331532

Hjemmestrikkede sokker:-)

Jeg har ikke fået et par hjemmestrikkede sokker, siden min mormor døde. Og det gjorde hun i 1991, så det er ved at være nogle år siden. Men her til morgen var jeg på posthuset og hente en pakke, og gæt hvad der var i pakken... Ja, ganske rigtigt et par hjemmestrikkede sokker. Som I kan se har jeg allerede prøvet dem, trods omkring 25 grader her i Hovedstaden.

Tusind tak for dem, Charlotte! De er helt perfekte!

Til denne historie høre en lille forklaring. Da jeg var på sommerlejr først i juli, hvor også Charlotte deltog som lejrpræst, kom vi på et tidspunkt til at snakke om hjemmestrikkede sokker. Så vidt jeg husker var det fordi Charlotte sad og strikkede på et par, at snakken faldt på dette emne. Enden på denne hyggelige snak var at Charlotte lovede at hun ville strikke mig et par. Og nu har de så fundet vej fra Strandby til Frederiksberg. Jeg glæder mig allerede til at bruge dem - så snart temperaturen er faldet lidt.

Ting som vi ikke høre så meget om

Hvert år udarbejder nogle dreftige mennesker i en mediegruppe på et universitet nær San Fransisco en lister over de 25 emner som der ikke har fået så meget eller slet ingen opmærksomhed i medierne i det forgangne år - "Top 25 Censored Stories of 2007".



- Guldmineselskab ville smelte gletschere i Chile.

- Jagt på råstoffer til vestens højteknologi direkte medvirkende til krig i Congo.

- Risiko ved genmodificerede fødevarer påvist.

Er bare 3 ud af de 25 emner som står på listen:

http://www.projectcensored.org/censored_2007/index.htm



Nogle af historierne er det imponerende og faktisk lidt skræmmende at der ikke er nogle medier der har vist interesse for i året der er gået. Når man nogle dage læser avisen kan man godt undre sig over at der ikke sker mere ude i verden, som er lidt vigtigere end nogle af de historier der faktisk lander på forsiden. Især her i sommerperioden. Tænk at vi lever i en verden hvor en historie om en cykelrytters manglende oplysninger omkring hans opholdssted kan være forside historie i flere dage, når der dagligt er tusindvis af mennesker der sulter, bliver smittet med uheldberedelig sygdommer eller bliver drabt fordi de lever i et sted i verden, hvor deres ve og vel ikke har første prioritet. Jeg er godt klar over at vi ikke kan løse alle konflikter i verden med en enkelt avisartikel, men vi kan i det mindste gøre noget for at skabe opmærksomhed.

Dejlige danske sommer!

Så er den sommerferie forbi! Godt nok ikke på papiret for jeg har jo egentlig 2 måneders sommerferie ifølge studiekalenderen, meeeeen jeg skal bruge resten af tiden på at få nogle penge i kassen.
Jeg startede sommerferien med at tage til Metodistkirkens Årskonference i Strandby, hvor der blev diskuteret kirke og især unges rolle i dennes fremtid. Voksne er kirkens nutid, men børn og unge er kirkens fremtid! Så efter min mening er det vigtigt at vi giver de børn og unge, som vi alle har kontakt med i det daglige arbejde ude i lokalforeningerne, et indtryk og en følelse af at her er der et sted hvor de kan få lov at være lige den de er. Der er plads til alle!

Efter 5 dages møder og 2 dages afslapning stod den så på 1½ uges spejderlejr, i år under navnet "I BP's fodspor". Tænk sig at for over 100 år siden sad der én mand (lord Baden-Powell) i England som ville gøre noget for nogle drenge som han mente havde brug for et andet indhold i deres hverdag. Og så i sommeren 1907 gjorde han tankerne til virkelighed - han tog 20 drenge med på verdens første spejderlejr på Brownsea Island. Dette er noget som rigtig mange spejdere verden over fejre i disse uger.
Jeg synes det er fantastisk at én mand med den rette indstilling og den helt rigtige idé kan starte noget som i den grad stadig holder 100 år efter. Det er fedt at være spejder:-)
Så selvom vejret ikke helt var med os, og vi til tider var bekymrede for den stadig stigende mængde af mudder, havde vi nogle dejlige dage i det Nordjyske, hvor der blev overskrevet grænser, begyndt nye venskaber og plejet de gamle samtidig med at vi fejrede jubilæet på fantastisk vis.