Jeg så torsdag aften et program på TV2; TV2-dok; "Fanget som luder". Det handler om 2 thailandske kvinder som kom til Danmark, fordi de blev lovet gode jobs og penge. Så på trods af en god uddannelse og et fint job, tager de til Danmark. De er begge blevet snydt og i stedet for et velanset job ender de som prostituerede, og bliver spærret inde i en kælder, hvor den eneste måde at tjene penge til at komme hjem er at betjene danske mænd seksuelt. Det lykkedes for de 2 piger at flygte, og komme tilbage til Thailand. Programmet handler om deres rejse tilbage til Danmark for at fortælle deres historie.
Den aften pigerne flygter opsøger de som nogle af de få det danske politi, for at fortælle deres historie og lede politiet til bagmændende. I stedet for at hjælpe pigerne bliver de anklaget for ikke at have en opholds- og arbejdstilladelse. Så de bliver eskorteret til luftenhavnen, og sendt ud af landet.
Hvad er det for en måde at behandle folk på? I stedet for at hjælpe disse piger og komme bagmændende til livs, bliver de behandlet som forbrydere. De har hverken opholds- eller arbejdstilladelse, og hvad så?! De er ofrene for den internationale kvindehandle og traffiking der hver dag finder sted, så var det ikke på sin plads at hjælpe dem i stedet!
Man regner med at der er 3000 udenlandske prostituerede i Danmark. Sidste år blev der registreret 3 sager om menneskehandle, men ingen af dem blev ført til doms.
Hvis vi nu starter med at stole på de få, der af sig selv henvender sig til politiet, kunne det være at flere begynder at stole på de danske myndigheder og også står frem.
Se mere på: http://dok.tv2.dk/programmer/article.php?id=5331532
Ingen kommentarer:
Send en kommentar