Saa er det blevet mandag og vi tog optimistiske ud paa skolen i Manga for at faa fat i de boern vi har udvalgt til at vaere med i vores undersoegelser. Det var det samme vi gjorde i fredags, hvor alle laerer ikke var moedt op paa grund af torsdagens fester. I dag moedte vi saa op til foerste runde (der afvikles 3 runder om dagen, med forskellige klasser og boern i hver) af undervisningen og fik ogsaa fat i de boern der var tilstede. Da vi saa kom til anden runde kom der nogle boern, men ikke saa mange - for slet ikke at tale om ingen laerer. Vi er nemlig i den heldige situation at guvanoeren for hele provinsen var lige netop i vores omraade i dag! Saa en del elever er formodentlig hjemme og passe huset mens foraeldre og laerer er til stormoede. Det kan man da kalde perfekt timing!
Naar men vi fik delt seddel ud til de boern der var der, hvor i vi indkalder deres vaerger til at komme i morgen, saa vi kan forklarer dem hvad det er vi vil udsaette deres boern for. Saa nu kan vi kun med spaending vente til i morgen og se hvor mange der dukker op...
Jeg fik i foregaaende indlaeg skrevet lidt om alle husene her i Beira [udtales; Bayra], med til historien hoerer at der selvfoelgelig bor mennesker i dem alle sammen. Ligegyldige hvor faldefaerdige og sundhedsfarlige husene er saa bor der mennesker! Og saa klager vi engang imellem over at det traekker lidt ind af vinduer og andre ting, som virker alt for banale at klage over naar man ser det i sammenhaeng med hvordan folk bor hernede.
mandag den 29. september 2008
fredag den 26. september 2008
De foerste dage i Beira (Afrika 10)
Saa er vi blevet installeret og har vaeret klar til at arbejde siden i mandags, MEN vi er endnu ikke kommet rigtig igang. De ting som vi maaneden inden vi rejset skrev til Gerito (vores mozambiqanske vejleder) om han ville soerge for var klar naar vi kom, var selvfoelgelig ikke klar da vi endelig kom i kontakt med ham i mandags.
Efter den oprindelige aftale skulle Gerito have vaaret sammen med os her i Beira i en maaned, saa da vi moedtes med ham i mandags, havde vi en forventning om at det stadig holdt. Det viste sig at der ikke aabenbart ikke har vaeret meningen at han skulle vaere her da han overraskende nok bor i Maputo. Saa efter et doegn hvor nogle aftaler blev lavet og laboratoriet blev sat op rejset Gerito tilbage til Maputo. Vi blev efterladt i Beira med hans assistent som skulle hjaelpe os med at faa de sidste aftaler paa plads, inden han rejser tilbage til Maputo soendag. Vi har derfor brugt mandag, tirsdag og onsdag paa at lave aftaler og finde udstyr - og da vi troede at nu kunne vi komme i gang torsdag vist det sig at det var en helligdag og at alt var lukket. Fredag morgen moedte vi saa friske og veludhvillede op paa skolen, efter at have kopieret forskellige dokummenter og swelvfoelgelig ogsaa ventet i over en time paa Geritos assistent, viste det sig at ingen af laererne var moedt paa arbejde paa grund af gaardsdagens helligdagsfester. Saa endnu en gang fik vi ikke rigtig lavet noget.
Vi har alle haft en fornemmelse af at Gerito rent faktisk boede i Beira og at det var derfor at det var vigtigt (naemmest) at vi kom her op. Saa nu sidder vi lidt med en fornemmelse af - hvad er det egentlig lige vi laver her?????
Naar men fra paa mandag er vi helt alene. Vi har faaet en tolk som skal hjaelpe os ud paa skolen, hvor vi skal arbejde. Saa nu maa vi se om vi rent faktisk kommer igang med at arbejde paa mandag.
Som sagt er vi i Beira, som er Mozambiques 2. stoerste by. En by som uden tvivl engang har vaeret rigtig flot. Her er en masse rigtig gamle og engang flotte huse, som nu bare staar og forfalder. Der er huse hvor store dele af tagkonstruktionen er faldet sammen, hvor doerene mangler, vinduer faldet ud eller med saetningsrevner saa store at det er imponerende at huset stadig staar. Enkelte huse er dog blevet sat i stand (i hvert fald udvendigt) og skiller sig markant ud i gade billedet.
Det er lidt som at gaa rundt i en spoegelsesby - i torsdags gik vi en tur paa 3 timer rundt i byen og vi gik lidt med en fornemmelse af at det var stilhed foer stormen. Hvis man ikke viste at krigen forlaengst var forbi, saa kunne man godt forvente at se store kampvogne gennem gaderne naar naeste gadehjoerne blev forcerret. Men der kom ingen kampvogne :-) og stort set heller ingen mennesker.
Det siges at den nuvaerende borgmester i Beira har en plan om at faa Beira tilbage til hvad det var engang, saa om 10 aar kan det vaere at det hele er meget anderledes. Men lige i oejeblikket er her mere stille i Mozambiques anden stoerste by end der er i selv den mindste provinsby i Danmark.
Efter den oprindelige aftale skulle Gerito have vaaret sammen med os her i Beira i en maaned, saa da vi moedtes med ham i mandags, havde vi en forventning om at det stadig holdt. Det viste sig at der ikke aabenbart ikke har vaeret meningen at han skulle vaere her da han overraskende nok bor i Maputo. Saa efter et doegn hvor nogle aftaler blev lavet og laboratoriet blev sat op rejset Gerito tilbage til Maputo. Vi blev efterladt i Beira med hans assistent som skulle hjaelpe os med at faa de sidste aftaler paa plads, inden han rejser tilbage til Maputo soendag. Vi har derfor brugt mandag, tirsdag og onsdag paa at lave aftaler og finde udstyr - og da vi troede at nu kunne vi komme i gang torsdag vist det sig at det var en helligdag og at alt var lukket. Fredag morgen moedte vi saa friske og veludhvillede op paa skolen, efter at have kopieret forskellige dokummenter og swelvfoelgelig ogsaa ventet i over en time paa Geritos assistent, viste det sig at ingen af laererne var moedt paa arbejde paa grund af gaardsdagens helligdagsfester. Saa endnu en gang fik vi ikke rigtig lavet noget.
Vi har alle haft en fornemmelse af at Gerito rent faktisk boede i Beira og at det var derfor at det var vigtigt (naemmest) at vi kom her op. Saa nu sidder vi lidt med en fornemmelse af - hvad er det egentlig lige vi laver her?????
Naar men fra paa mandag er vi helt alene. Vi har faaet en tolk som skal hjaelpe os ud paa skolen, hvor vi skal arbejde. Saa nu maa vi se om vi rent faktisk kommer igang med at arbejde paa mandag.
Som sagt er vi i Beira, som er Mozambiques 2. stoerste by. En by som uden tvivl engang har vaeret rigtig flot. Her er en masse rigtig gamle og engang flotte huse, som nu bare staar og forfalder. Der er huse hvor store dele af tagkonstruktionen er faldet sammen, hvor doerene mangler, vinduer faldet ud eller med saetningsrevner saa store at det er imponerende at huset stadig staar. Enkelte huse er dog blevet sat i stand (i hvert fald udvendigt) og skiller sig markant ud i gade billedet.
Det er lidt som at gaa rundt i en spoegelsesby - i torsdags gik vi en tur paa 3 timer rundt i byen og vi gik lidt med en fornemmelse af at det var stilhed foer stormen. Hvis man ikke viste at krigen forlaengst var forbi, saa kunne man godt forvente at se store kampvogne gennem gaderne naar naeste gadehjoerne blev forcerret. Men der kom ingen kampvogne :-) og stort set heller ingen mennesker.
Det siges at den nuvaerende borgmester i Beira har en plan om at faa Beira tilbage til hvad det var engang, saa om 10 aar kan det vaere at det hele er meget anderledes. Men lige i oejeblikket er her mere stille i Mozambiques anden stoerste by end der er i selv den mindste provinsby i Danmark.
mandag den 22. september 2008
Ankommet til Mozambique (Afrika 9)
I gaar ankom vi til Beira, Mozambique hvor vi de naeste maaneder skal lave vores speciale. Vi skulle have vaeret hentet i lufthavnen af vores superviser hernede. Det blev vi ikke! Saa efter at have siddet og ventet i halvanden time, var vi noed til at finde et hotel inden det blev moerkt. Saa nu har vi brugt det meste af morgen paa at komme paa nettet og se om superviseren havde skrevet en mail. Hvilket han havde. MEN han havde selvfoelgelig ikke skrevet hvor og hvordan vi kunne faa fat i ham. Saa nu maa vi bare vente paa at han svarer paa vores mail!
En rigtig daarlig start paa 2 maaneders samarbejde.
En rigtig daarlig start paa 2 maaneders samarbejde.
onsdag den 17. september 2008
Lige saa langsomt tilbage til arbejdet (Afrika 8)
Efter 4 dages afslapning paa Zanzibar staar den nu paa godt 4 dages transport rundt i Afrika, hvor vi paa soendag lander i Mozambique og skal igang med det vi primaert kom herned for; at samle data til vores speciale.
Det har vaeret nogle fantastiske afslappende dage i Nungwi. Desvaerrer har det vaeret lidt overskyet om formiddagen, men ellers har det vaeret rigtig dejligt!
I dag sejler vi fra zanzibar til Dar Es Salaam - i morgen koerer vi i bus fra Dar mod Nairobi (praecis hvilken vej, og om det tager en eller to dage, ved vi foerst i eftermiddag) og paa loerdag flyver vi fra Nairobi til Pemba, Mozambique, inden vi soendag flyver fra Pemba til Beira. Det kommer nok til at kunne ses paa vores efterhaenden saedeformede bagdele, at vi endnu engang skal sidde ned i rigtig mange timer, flere dage i traek. Men saa starter hverdagen ogsaa. Det bliver spaendende at se hvor meget data vi ender med at faa med hjem - men det vil vi langsomt finde ud af i loebet af de naeste to maaneder.
Det har vaeret nogle fantastiske afslappende dage i Nungwi. Desvaerrer har det vaeret lidt overskyet om formiddagen, men ellers har det vaeret rigtig dejligt!
I dag sejler vi fra zanzibar til Dar Es Salaam - i morgen koerer vi i bus fra Dar mod Nairobi (praecis hvilken vej, og om det tager en eller to dage, ved vi foerst i eftermiddag) og paa loerdag flyver vi fra Nairobi til Pemba, Mozambique, inden vi soendag flyver fra Pemba til Beira. Det kommer nok til at kunne ses paa vores efterhaenden saedeformede bagdele, at vi endnu engang skal sidde ned i rigtig mange timer, flere dage i traek. Men saa starter hverdagen ogsaa. Det bliver spaendende at se hvor meget data vi ender med at faa med hjem - men det vil vi langsomt finde ud af i loebet af de naeste to maaneder.
mandag den 15. september 2008
Afslapning i Nungwi, Zanzibar (Afrika 7)
Vi har nu vaeret i Nungwi paa Zanzibars nordkyst i godt 2 dage, og det er ren afslapning! Det er bare super dejligt (og tiltraengt) inden vi rejser til Mozambique i naeste weekend. For noget kunne tyde paa at de ikke helt er saa klar til at modtage os, som vi havde haabet. Men lige nu proever vi at lade vaerer med at taenke for meget over det, og saa tage diskussionerne og beslutningerne naar vi kommer til Beira paa soendag, for at undgaa endnu flere misforstaaelser over mail'en.
Nok om det! Her i Nungwi er der den dejligste hvide sandstrand og tyrkisblaat hav saa langt oejet raekker. I gaar var vi paa snorkeltur, og snorklede ud for Bill Gates private oe, som han har lejet i 100 aar. Det var desvaerre lidt overskyet, saa vi kunne ikke se koraller og fisk saa klart som vi havde haabet, men det var rart alligevel bare at ligge og flyde rundt. Og saa at kunne genkende alle fiskene fra Find Nemo - gad vide om Disneys tegnere har vaeret paa snorkeltur paa Zanzibar? :-)
Omkring frokosttid blev vi sejlet over til en anden oe, for at spise grillet fisk, tomatsalat og selvfoelgelig ris. Da vi naesten var naaet derover trak det op til storm, og vi fik at vide at vi skulle hurtigt i land, skynde os at spise og saa tilbage til baaden inden vejret blev vaerre. Og da baaden hele tiden drev vaek fra land hoppede vi (eller fik et lille skub) ned i vandet, og svoemmede ind mod land, hvor vi fik maden serveret. Da det var spist, gjorde vi os klar til at gaa ud til baaden igen, og endnu en gang var kompinationen af vind og stroem for straerk til at baaden kunne komme ind til land. Saa vi fik alle aeren af at svoemme mod stroemmen ved at foelge ankertorvet tilbage til baaden. Line, Dorte og jeg komme alle op i baaden i foerste forsoeg, men der var nogle andre som ikke var hurtige nok, saa det kraevede lige en ekstra omgang. Med lidt hiv og sving kom alle ombord, ogsaa gik turen ellers tilbage til "vores" egen strand. Paa vejen ud sejlede vi mod stroemmen med motorhjaelp, men denne gang for sejl. Det var ti gange mere behageligt at sejle med sejl, det virkede meget mere naturligt.
Dagen i gaar endte desvaerre lidt skidt. Vi havde da vi ankom afleveret vores vasketoej paa hotellet, og fik at vide at det kunne hentes naeste dag. Saa da vi i gaar skulle hente det, spurgte de os om vi selv havde vaeret ude at hente noget af vores toej. Det havde vi ikke! Det betoed saa at der manglede en del af vores toej. Vi manglede: Line; 4 toppe og 1 toerklaede, Dorte; 2 toppe og 1 flis, Emilie; 1 top, 1 t-shirt og 1 nederdel. Til at starte med beskyldte hotellet nogle andre turister, som sjovt nok lige var rejst, for at have taget vores toej. Vi diskuterrede lidt frem og tilbage med dem, om hvad naeste skridt skulle vaerer, og vi naede frem til at manageren ville ringe til ejeren af hotellet for at hoerer hans mening. Her til morgen fik vi saa at vide at vi vil faa naesten hvad der svarer til hvad vi har betalt for at bo her tilbage, hvilket i grunden er rigtig flot. Det eneste er bare at Line de naeste maeneder er noed til at vaske bluser hver 3. dag, og det er lidt traels i laengden.
Jeg haaber bare at det ikke er nogle langfingrede turister, men nogle lokale som virkelig har haft brug for toejet som har taget det. Det kan jeg godt accepterrer selvom det lige nu er lidt irreterrende.
I dag staar den saa bare paa ren afslapning. Vi skal om lidt ned og nyde solen paa stranden med muligheden for konstant afkoeling i det indiske ozean. Meget bedre kan det ikke blive :-) Et par faa justeringer og det ville vaere perfekt!
Nok om det! Her i Nungwi er der den dejligste hvide sandstrand og tyrkisblaat hav saa langt oejet raekker. I gaar var vi paa snorkeltur, og snorklede ud for Bill Gates private oe, som han har lejet i 100 aar. Det var desvaerre lidt overskyet, saa vi kunne ikke se koraller og fisk saa klart som vi havde haabet, men det var rart alligevel bare at ligge og flyde rundt. Og saa at kunne genkende alle fiskene fra Find Nemo - gad vide om Disneys tegnere har vaeret paa snorkeltur paa Zanzibar? :-)
Omkring frokosttid blev vi sejlet over til en anden oe, for at spise grillet fisk, tomatsalat og selvfoelgelig ris. Da vi naesten var naaet derover trak det op til storm, og vi fik at vide at vi skulle hurtigt i land, skynde os at spise og saa tilbage til baaden inden vejret blev vaerre. Og da baaden hele tiden drev vaek fra land hoppede vi (eller fik et lille skub) ned i vandet, og svoemmede ind mod land, hvor vi fik maden serveret. Da det var spist, gjorde vi os klar til at gaa ud til baaden igen, og endnu en gang var kompinationen af vind og stroem for straerk til at baaden kunne komme ind til land. Saa vi fik alle aeren af at svoemme mod stroemmen ved at foelge ankertorvet tilbage til baaden. Line, Dorte og jeg komme alle op i baaden i foerste forsoeg, men der var nogle andre som ikke var hurtige nok, saa det kraevede lige en ekstra omgang. Med lidt hiv og sving kom alle ombord, ogsaa gik turen ellers tilbage til "vores" egen strand. Paa vejen ud sejlede vi mod stroemmen med motorhjaelp, men denne gang for sejl. Det var ti gange mere behageligt at sejle med sejl, det virkede meget mere naturligt.
Dagen i gaar endte desvaerre lidt skidt. Vi havde da vi ankom afleveret vores vasketoej paa hotellet, og fik at vide at det kunne hentes naeste dag. Saa da vi i gaar skulle hente det, spurgte de os om vi selv havde vaeret ude at hente noget af vores toej. Det havde vi ikke! Det betoed saa at der manglede en del af vores toej. Vi manglede: Line; 4 toppe og 1 toerklaede, Dorte; 2 toppe og 1 flis, Emilie; 1 top, 1 t-shirt og 1 nederdel. Til at starte med beskyldte hotellet nogle andre turister, som sjovt nok lige var rejst, for at have taget vores toej. Vi diskuterrede lidt frem og tilbage med dem, om hvad naeste skridt skulle vaerer, og vi naede frem til at manageren ville ringe til ejeren af hotellet for at hoerer hans mening. Her til morgen fik vi saa at vide at vi vil faa naesten hvad der svarer til hvad vi har betalt for at bo her tilbage, hvilket i grunden er rigtig flot. Det eneste er bare at Line de naeste maeneder er noed til at vaske bluser hver 3. dag, og det er lidt traels i laengden.
Jeg haaber bare at det ikke er nogle langfingrede turister, men nogle lokale som virkelig har haft brug for toejet som har taget det. Det kan jeg godt accepterrer selvom det lige nu er lidt irreterrende.
I dag staar den saa bare paa ren afslapning. Vi skal om lidt ned og nyde solen paa stranden med muligheden for konstant afkoeling i det indiske ozean. Meget bedre kan det ikke blive :-) Et par faa justeringer og det ville vaere perfekt!
fredag den 12. september 2008
Saa naaede vi til Zanzibar (Afrika 6)
Efter 2 timers sejlads naaede vi her til morgen frem til den afrikanske solskinsoe; Zanzibar. Foreloebig lever det fuldt ud op til forventningerne - asurdblaat vand, venlig mennesker og saa selvfoelgelig sol! Vi har brugt dagen i dag til bare at gaa rundt og se paa arkitekturen her i den gamle del af Zanzibar by. Det er en stor sammenblanding af indiske, afrikanske og mellemoestlige bygninger med ekstremt smalle gader, saa her er en helt speciel stemning. Oven i det er vi her midt i ramadanen, saa der er mange butikker der ikke har aabent, og det var rigtig svaert at finde et sted der solgte vand. Men det hoerer jo med naar man besoeger et muslimsk land midt i deres faste.
Vi havde hjemmefra snakket om, om det ville blive et problem for os at vi var danske, men der har overhoved ikke vaeret nogle problemer - snarer tvaertimod. Folk hernede er rigtig soede, og der er mange butiksejere der spoerger om vi er svenske naar vi staar og snakker indbyrdes. Naar vi forklarer dem at vi er danske siger de at det er ligesaa dejligt et land som Tanzania. Saa "so fare so good"
Dette gode indtryk af Tanzania blev dog lidt oedelagt i gaar, da vi ankom til Dar Es Salaam. Her er der ingen tvivl om at alle proever at snyde os, saa meget og saa godt de kan. Og det var ikke en rar fornemmelse at gaa rundt i byen i gaar. Det var svaert at faa lov at gaa for sig selv uden der var en masse i haelene paa os. Ankomsten var dog ogsaa rigtig skidt. Vi koerte direkte fra busterminalen til faergelejet for at koebe billet til Zanzibar i dag, her glemte Dorte sit kamera paa bordet. Det opdagede vi desvaerrer foerst da vi naeede til hotellet, saa huhej vilde dyr tog dorte og jeg tilbage. Og her fik vi selvfoelgelig lov at betale en uhyrer hoej "findeloen" for de kunne jo bare have solgt det videre som de sagde. Naa men vi fik det tilbage og alle billederne var stadig paa.
Tilslut vil jeg lige fortaelle om lige inden vi forlod Arusha.
Vi gik i forgaars rundt og noed byen, kiggede lidt paa butikker osv. og pludselig er der en der raaber foelgende efter mig:
"Hey beautyfull girl, with the african body" - et stoerrer kompliment kan en hvid kvinde vist naeppe faa hernede :-)
Saa det var vist godt jeg valgte at lade haaret gro, og ikke klippe det meste af igen, som jeg overvejede, for ellers var det da gaeet helt galt. For der er noget med at maasaierne finder det mest atraktivt med naesten ingen haar... Saa saa var jeg nok blevet indfanget hernede.
Vi havde hjemmefra snakket om, om det ville blive et problem for os at vi var danske, men der har overhoved ikke vaeret nogle problemer - snarer tvaertimod. Folk hernede er rigtig soede, og der er mange butiksejere der spoerger om vi er svenske naar vi staar og snakker indbyrdes. Naar vi forklarer dem at vi er danske siger de at det er ligesaa dejligt et land som Tanzania. Saa "so fare so good"
Dette gode indtryk af Tanzania blev dog lidt oedelagt i gaar, da vi ankom til Dar Es Salaam. Her er der ingen tvivl om at alle proever at snyde os, saa meget og saa godt de kan. Og det var ikke en rar fornemmelse at gaa rundt i byen i gaar. Det var svaert at faa lov at gaa for sig selv uden der var en masse i haelene paa os. Ankomsten var dog ogsaa rigtig skidt. Vi koerte direkte fra busterminalen til faergelejet for at koebe billet til Zanzibar i dag, her glemte Dorte sit kamera paa bordet. Det opdagede vi desvaerrer foerst da vi naeede til hotellet, saa huhej vilde dyr tog dorte og jeg tilbage. Og her fik vi selvfoelgelig lov at betale en uhyrer hoej "findeloen" for de kunne jo bare have solgt det videre som de sagde. Naa men vi fik det tilbage og alle billederne var stadig paa.
Tilslut vil jeg lige fortaelle om lige inden vi forlod Arusha.
Vi gik i forgaars rundt og noed byen, kiggede lidt paa butikker osv. og pludselig er der en der raaber foelgende efter mig:
"Hey beautyfull girl, with the african body" - et stoerrer kompliment kan en hvid kvinde vist naeppe faa hernede :-)
Saa det var vist godt jeg valgte at lade haaret gro, og ikke klippe det meste af igen, som jeg overvejede, for ellers var det da gaeet helt galt. For der er noget med at maasaierne finder det mest atraktivt med naesten ingen haar... Saa saa var jeg nok blevet indfanget hernede.
onsdag den 10. september 2008
I morgen rejser vi videre (afrika 5)
Efter en enkelt dag tilbage i Arusha har vi besluttet at nu vi ikke skal paa Kilimanjaro tager vi til Zanzibar i stedet;-) Der er der i oeblikket en lidt anden temperatur. Saa i morgen staar den paa 10 timers bustur til Dar es Salam. Saa naeste indlaeg bliver formodentlig fra en sandstrand ud til det indiske ozean!
Abonner på:
Opslag (Atom)