Så skal hænderne foldes!

Jeg har i dag modtaget nedenstående, som kræver at vi alle folder hænderne og beder om at dette ikke sker.

Mission Station Hill sold! - Urgent Prayer Request
Posted: 05 Aug 2008 10:18 PM CDT
Annual Conference is in session now in Africa. Today David Persons received a call from one of their Bishops. He had just learned that one of the local tribal chiefs has sold the mission station's hill to a Greek mining company.
This is the hill that Woody Bartlett (Lori's dad) built the large cross out of metal barrels. It is also the home of their water well. Full details are not known at this time, but David has a meeting later this week which will hopefully give him further direction.
David and Lori ask for massive amounts of intercessory prayer and fasting from all of us.

Der er tale om det bjerg hvorfra alt vandet til missionsstationen Mulungwishi kommer fra. Det var blandt andet selve pumben og hele vandforsyning som Den Gode Forbindelse, Metodistkirkens missionsproject 2006 var nede at renoverer. Det vil derfor få massiv betydning for alle brugere af missionsstationen (syge, skoleelever, lærer, landmænd og beboere) hvis det ikke længere vil være muligt at få vand i vandhanen.

Bjerget og korset set nedefra

Udsigten fra bjerget nedover missionsstationen.

Et rigtigt dårligt match!

En ca. 20 gammel blender og kogende suppe er et rigtig dårligt match! Så dårligt at det resulterede i en kombineret 1. og 2. grads forbrænding på undersiden af mit højre håndled.

Det skete fredag eftermiddag da jeg var i gang med at lave 10 l. suppe til Signe og hendes klassekammeratter, der var på rundtur i lastbil til alle forældre i anledningen af at de er blevet studenter. Det er stadig lidt uvist hvorfor og hvordan det egentlig kunne ske, men ikke desto mindre puttede jeg suppen i blenderen satte låget på og tændte, og så opstod der et overtryk som gjorde at låget blev presset op og der stod så suppe op på mit håndled, resten af mig og ud over hele køkkenet. Så jeg sad så med hånden i vand, stort set konstant fra kl. 16 til kl. 23 - det var rigtig hyggeligt :-(

For lige at at slutte historien, så blev suppen lavet færdig af min far. Lastbilen kom med 26 godt overrislede studenter, og noget af suppen blev spist - dog ikke så meget som forventet!

Min lillesøster er blevet student!

Tænk at min lille lillesøster nu er så gammel at hun er blevet student!

Så er hun åbenbart ikke så lille mere, men det er svært nogle gange at følge med for tiden går bare stærkt. Nej, hvor lyder jeg gammel! Nå, men det virker i hvert fald ikke som om at det er 19 år siden at vi blev 3 søstre i stedet for 2. Det var dengang jeg kunne overtale min morfar til at rulle taget ned på deres bil og stå op og nyde vindens sus'en i håret på vej mod Hillerød Sygehus, på trods af at min mormor havde brugt laaaang tid på at bobbe håret, og bestemt ikke var tilfreds med at jeg fik lov at bestemme om taget skulle være oppe eller nede:-)Nå, men hvem skulle have troet at alle 3 søstre af en guldsmed og en bankuddannet skulle ende med en studentereksammen. Det var der nok ikke mange der havde regnet med.

Til glæde for vores mor havde de to ældste søstre (altså mig og Louise) taget vores studenterhuer med i tirsdags da Signe blev student, så vores forældre kunne få et billede af alle deres tre piger iført hvide huer. Er vi ikke yndige?!

Signe havde i anledningen af at hun jo blev student inviteret en 35-45 familiemedlemmer og venner til aftensmad på dagen for hendes hue. Det betød jo at der skulle laves en masse mad! Og som sædvanlig gik jeg i køkkenet for at lave mad til alle gæsterne, dog i fællesskab med min mor og en af hendes veninder. Nå, men jeg stod for at bage boller, lave grønsagstærter, stege frikadeller og så selvfølgelig de hjemmelavede jordbærkager. Jordbærkagerne var dog et fler-dags projekt, men rigtig gode det blev de! Der endte med at være en masse rigtig lækker mad i dagens anledning.

Det er da heldigt at en af søstrene kan og gider lave mad :-)

Resultatet af den sidste eksamen!

Sidste fredag var jeg som tidligere skrevet til den sidste rigtige eksamen på geografi! Og det gik alt taget i betraktning rigtig godt. Jeg fik et 7 tal med hjem, så jeg er godt tilfreds. Jeg var lidt i tvivl da jeg afleverede opgaven, om jeg egentlig havde forstået oplæget rigtigt og om jeg havde svaret på det jeg skulle, men det havde jeg jo åbenbart. Der manglede dog lidt om på hvilken skala/nivaeu de analyser jeg skal lave i mit speciale skal foretages på, men det kan jeg så bruge sommerferien til at tænke over. Det rigtig gode af det hele er dog at jeg kan bruge langt det meste fra det skriftlige oplæg til min speciale synopsis, så det er bare at copi-paste og så tilføje lidt, så er den hjemme!
Men nu er det så sommerferie i hvert fald fra skolebænken, tilgengæld skal der arbejdes så der kommer penge i kassen.

Den sidste eksamen...

Ja så er jeg ved at være så langt at jeg kun har én "rigtig" eksamen tilbage i min tid på universitetet. Jeg mangler også lige mit forsvar af speciale, men det er ikke helt det samme.
For 1½ uge siden havde jeg min sidste undervisningstime på geografi og nu sidder jeg så og sveder (måske ikke lige i dag - det er dejlig køligt) over et 10 siders essay i faget; Landevaluering og Naturressourceforvaltning.
Faget lød rigtig spændende på papiret, men det er desværre et metode fag. Det er nok egentlig meget sundt for min meget praktiske hjerne, men jeg må ærgeligt indrømme at det ikke lige er det der tænder mig aller mest. Jeg vil meget hellere have fag som jeg umiddelbart kan se at jeg kan bruge til noget, og ikke fag hvor at man sidder og diskuterer den ene metode frem for den anden, og hvilken teori der ligger bag. Når men nu er det nu engang sådan - så jeg skal bare have skrevet de 10 sider. Så kan jeg vende blikket mod mit speciale og få de sidste ting på plads inden afrejsen d. 2. september :-)

Man bliver aldrig for stor til "ride, ride, ranke"

Nyd især ansigtet når det for alvor går igang!

Det var gårsdagens helt store griner :-)

Vi kan bare det der!

Jeg var til styrelsesmøde i DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) forrige lørdag. Mødet startede egentlig fredag, hvor jeg desvære var forhindret i at deltage. Men fredag var der en oplægsholder som fortalte om fundraising og hvilke muligheder vi som forskellige organisationer har for at få penge ind på andre måder end gennem kommunale tilskud. Det var åbentbart et rigtig godt oplæg, som jeg jo desvære gik glip af. Men lørdag var der flere der kom hen til mig og sagde "ja I [kirkelige organisationer] kan bare det der med fundraising" - og hvor har de ganske ret!
I løbet af de sidste 3 uger har jeg været til 2 fantastiske arrangementer, hvor det med meget få midler er lykkedes at samle penge ind. Det første arrangement var MBUF's delegeretmøde hvor vi samlede knap 15.500 kr. ind til gadebørn i Likasi i DR Congo, mens det andet var Jerusalemskirkens missionssøndag. Her samlede vi knap 13.400 kr. ind til de 3 projekter (kvindelige studerende i Congo, en præstestuderende i Letland, HopeCenter i Letland) som Jerusalemskirkens missionsforum støtter.
Vi har en lang og god tradition i metodistkirken såvel som andre kirkelige organisationer for at samle penge ind til folk der ikke har det lige så godt som vi har herhjemme. En tradition som vi skal holde fast i, men som vi også er nød til at udbygge samt følge med tiden med. Der er mange der allerede er godt på vej. Se fx:

http://metodistkirken.dk/downloads/Giv%20et%20gavebevis.pdf (Metodistkirkens Missionsråd)

http://www.kibera.dk/ (Babtistkirkens Børne- og Ungdomsforbund)

- men ligesom med så meget andet, er tilbudene mange og vi er efterhånden i hård konkurrence om folks overskydende kroner og øre. Denne konkurrence bliver formodentlig ikke mindre hvis de svage jungletrommer taler sandt, om at alle frivillige organisation skal begynde at se sig om efter nye finansieringsmuligheder udover de kommunale tilskudsordninger. Så vi står over for en udfordring - hvordan fortsætter vi traditionen og engagementer for at indsamle penge til svagere stillede samtidig med at vi formodentlig skal ud og finde penge til den daglige drift af vores frivillige organisationer? For mig er der ingen tvivl om at vi som samfund har råd til begge dele - vi skal dog finde en balancegang som gør at folk ikke bliver trætte af hele tiden at skulle tage stilling til hvad eller hvem de skal støtte.
MEN den tid den sorg! Lad os glæde os over at vi som kirke har indsamlet knap 30.000 kr. på 2 søndage - VI KAN BARE DET DER!