Vi er nu igang med uge 3 ud af 3 her i Beira og vi burde nok vaere ved at vaere faerdige med at samle data ind heroppe. Men som altid gaar tingene ikke helt som man forventer her i Afrika...
Dorte og Line blev heldigvis faerdige med at indsamle urinproever i fredags efter 3 dage med 113 boern. Og jeg har faaet over 60 spoergeskemaer tilbage, saa noget materiale har vi faaet. Problemet er saa bare at vi stadig mangler en del. Og som sagt foer er vi blevet overladt fuldstaendig til os selv, uden nogen kontaktpersoner her oppe i omraadet, saa naar der opstaar nye udfordringer (laes; problemmer) er vi lidt paa herrens mark. En af de stoerste udfordringer er sproget - hjemmefra var vi blevet lovet en tolk, som ville kunne hjaelpe os (og isaer mig med en masse interviews) igennem ugerne hernede. Vi havde i sidste uge ogsaa en rigtig dygtig en af slagsen, som faktisk (naesten) forstaar hvad det er det gaar ud paa, men han kunne desvaere ikke hjaelpe os i denne uge. Tilgengaeld kendte han lige en der kan engelsk og som havde tid til at hjaelpe os. Problemet er saa bare at han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, og jeg tror ikke han helt har forstaaet hvad det drejer sig om. Derudover stammer han rigtig meget, noget han selvfoelgelig ikke kan goere for, men det goer det bare endnu svaere at forstaa hans gebrokne engelske.
Hjemmefra har vi sendt projectformuleringer ned for at dem hernede havde en ide om hvad vi ville, og for at de kunne svare paa om det kunne lade sig goere. Saa saa godtroende som vi er, havde vi forventet at de i det mindste var laest og kommenteret hvis der var noget der ikke kunne lade sig goere under disse forhold. Men der er ingen af os der hoerte noget inden vi tog hjemme fra. Nu viser det sig saa at der ikke helt er overensstemmelse med de undersoegelser vi gerne vil lave og saa hvad der er muligt taget forholdene i betragtning. MEN vi er her jo for at laere... Problemmet er jo saa bare at der ikke er nogen til at laere os det!
Naar men vi forsoeger at faa det bedste ud af de muligheder vi har og saa kan vi jo ikke goere saa meget mere!
Beira er desvaerre stadig en rigtig kedelig by, og der er ikke rigtig andet at lave her end at ligge og laese eller gaar lange ture. Saa vores foedder er ved at vaere kronisk sorte under neden og vi taeller rigtig meget ned til at vi i weekenden rejser videre. Vi skal nemlig ud og se lidt af Mozambique inden vi rejser 1000 km syd paa til Murrembene hvor anden og sidste del af projektet skal gennemfoeres. Vi skal dog ikke vaere i Murrembene foer den 26. oktober, for der kommer vores anden vejleder i Mozambique nemlig tilbage dertil, saa vi har tid nok! Forhaabentlig til at for set og oplevet lidt mere, ogsaa selvfoelgelig til at komme i lidt bedre humoer. For de seneste 3 uger har vaeret rigtig traelse. Og hvis jeg skal vaere helt aerlig har jeg for foerste gang i mit liv haft hjemve! - ja hvem skulle have troet det.
Vi har ogsaa alle overvejet om vi bare skulle sige det var det, og saa rejse hjem. Men vi holder ved faelles hjaelp ud, og vi er begyndt at dele tiden op. Saa i stedet for at snakke om hele maaneder, snakker vi nu i intervaller. Om 4 dage er vi ude af Beira, ogsaa 2 ugers oplevelser, 2-3 ugers arbejde, 1/2-1 1/2 uges oplevelser (og lidt arbejde) ogsaa er tiden i Mozambique over. Saa om 45 dage er det for mit vedkommende slut - og saa er jeg tilbage i Danmark:-)
1 kommentar:
Hej søde mil
Hvor irriterende at det ikke lige spiller - men godt at I sammen prøver at holde humøret oppe.
Er der kun 45 dage til vi ses igen - du kan tro at vi også glæder os til at du kommer hjem.
Pas fortsat på jer - især dig :o)
Knuser fra
Bigsis.
Send en kommentar