Jubiiiiii - jeg skal igen til Afrika! Denne gang går turen til Mozambique i små 3 måneder fra starten af september. Jeg skal ned og lave feltundersøgelser til mit speciale, så jeg skal besøge små landsbyer, snakke med en masse mennesker og kortlægge nogle forskellige områder. Det bliver fantastisk :-)
Jeg bruge mit speciale på at finde ud af om der er en sammenhæng mellem den måde folk lever på (deres livelihood strategi) og om de bliver smittet med en sygdom der hedder schistastomiasis, eller om det bare er rent tilfældtigt hvem det er der bliver smittet.
Schistastomiasis er en af de "lækre" sygdomme man kan være "heldig" at få hvis man bruger eller bader i inficeret ferskvand. Infectionen opstår hvis man kommer i kontakt med en parasit som lever i ferskvand. Den trænger igennem huden og ind i kroppen hvor den lægger æg, som kommer ud med ens afføring. Hvis det igen kommer i kontakt med ferskvand og der er en særlig snegl i vandet optager sneglene æggene, som så bliver klækket til parasitter. Og så starter det hele forfra. Lyder det ikke bare rigtig lækkert?!
Jeg skal følges med 2 parasitaloger, så jeg skal ikke alene afsted - til stor glæde for min mor :-) Nej men det er da helt klart også hyggeligere at have nogle at dele oplevelserne med. Men tænk en tur til Afrika, det kan man da ikke blive i andet end godt humør af :-)
4 kommentarer:
det er sjovt at se din glæde over at skulle til Afrika... Jeg ville også have mange positive forventninger,hvis jeg skulle til A, men alligevel også andre følelser - den der parasithistorie er en af grundende til, at jeg springer ud som hysterisk hvid kvinde i løbet af nul komma dut - og det er SÅ pinligt... så foreløbigt skal jeg ikke nyde noget,,, men så er det jo fedt, at man kan være med på en kigger... for du skriver vel lidt på blogen dernede....
Det er helt sikkert! Der skal nok komme så mange historier som det er muligt på denne side, direkte fra det mozambiqianske:-)
Hej Mille-mus
Hvor er det fantastisk, at det er gået i orden med Afrika igen. Det bliver kanont spændende.
Og så rigtig meget held og lykke med uni igen. Du skal nu nok hurtigt komme efter det glemte.
Glæder mig til vi ses igen.
Knus Louise
Det lyder fantastisk, men som Tine skriver også dybt angstprovokerende ;-D
Glæder mig meget til at følge fortællingerne dernede fra!
Knus Kathrine :-)
Send en kommentar